BT har besøgt hans schweiziske idyl

Den konkursramte erhvervsmand forlod Danmark med en milliardgæld, nu lever han i luksus. BT har besøgt hans schweiziske idyl

Den fallerede erhvervsmand Steen Gude, 50, har levet et sandt luksusliv i De schweiziske Alper, siden han forlod Danmark og en stribe af blødende kreditorer med en milliardgæld.

Det kan BT i dag afsløre.

Gude har slået sig ned i et luksuriøst ejendomskompleks i Lugano - en lille by i det sydøstlige Schweiz, tæt ved den italienske grænse. Byen omkranser Luganosøen, der bliver betegnet som noget af den smukkeste natur i Europa.

Steen Gudes nye adresse hedder også passende ’Riva Paradiso’ og ligger intet mindre end i første række ned til Luganosøen, hvor han fra en privat pool kan nyde søudsigten.

Gude gik ellers personligt konkurs i september 2008 med et brag, da hans forretningsimperium Stones Invest, der bestod af 70 virksomheder, styrtede sammen. Forretningseventyret havde han opbygget for lånte penge, og Steen Gude skyldte i omegnen af tre milliarder kroner, da fallitboet blev gjort op. Blandt andet skyldte han Roskilde Bank, der senere måtte dreje nøglen om, en halv milliard kroner.

BT ville også meget gerne have talt med Steen Gude, men han har ikke taget sin telefon i løbet af ugen, og han var heller ikke hjemme på adressen, da BT fredag besøgte hans schweiziske ’Paradiso’-idyl.

Steen Gude skal i dag afgive forklaring i retten i Lyngby. sagen løber frem til den 31. januar. Han er anklaget for skyldnersvig, skattesvig og bedrageri og risikerer fængsel. Følg sagen på bt.dk i dag.

KØB OGSÅ BT I DAG OG LÆS MEGET MERE. LÆS BLANDT ANDET:
* Havde ingen penge - flyttede på luksushotel
* Gude kostede mig jobbet
* Kongen af strandvejen

* Har gæld i Danmark på over en milliard