Trods en intens eftersøgning er der ingen spor af det forældrepar, som fredag bortførte deres eget barn. Politiet beder offentligheden om hjælp.

Politiet i Esbjerg er stadig på bar bund i jagten på de to narkomaner, der i går skred fra Sydvestjysk sygehus med deres barn under armen. Derfor har man nu valgt at frigive billederne af de to flugt-narkomaner. For selvom man i løbet af natten har fået et par henvendelser, så har man endnu ikke fået et spor, der har givet bid. 

 - Vi har valgt at udgive billederne som en videreførelse af signalamentet. Vi har fået 3-4 henvendelser i løbet af formiddagen, der ikke har givet noget, så vi håber at billederne kan føre os videre, forklarer Lars Bjerregår, der er efterfoskningsleder i sagen. Han oplyser overfor bt.dk at der i øjeblikket arbejdes med flere teorier, blandt andet at de kan være flygtet til udlandet. 

Der har været flere henvendelser fra borgere, der mener at have set parret lige fra Nordjylland til Sjælland. Men det har ikke holdt stik, og nu frygter politiet for den 10 dage gamle drengs liv. Et barn, der er født af en narkoman fødes nemlig med abstinenser. Derfor er der stor fare for at dehydrere hvis ikke barnet får den nødvendige medicin. Ifølge Sydvestjysk sygehus kan det blive livstruende efterhånden som tiden går. 

 - Vi er ved at være ret bekymret for det her barn, for vi ved ikke hvor godt de er i stand til at tage sig af barnet. Det er jo utrolig vigtigt at barnet får væske, og at det får den medicin det skal have, forklarer Erik Lindholdt, der er vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi til bt.dk.

En helikopter har været på vingerne. Der er sendt efterlysninger ud over hele landet. Og politiet har talt med venner og familie til det forældrepar, der fredag bortførte deres eget barn. Alligevel er den lille familie fortsat sporløst forsvundet

Forældrene var fredag middag på børneafdelingen på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg for at se drengen, og de fik besked om, at myndighederne ville tvangsfjerne ham. Det fik parret til at tage drengen med sig, selv om personalet forsøgte at standse dem.

Politet er på nuværende tidspunkt meget afhængige af henvendelser fra borgere, der har set de to narkomaner og deres lille baby.

- Vi har også løbende kontakt til forældrenes familier, og det er mit klare indtryk, at alle samarbejder for at få løst den her situation hurtigst muligt, siger Lars Bjerregaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at der er tale om Helene Mortensen og Bjarne Hansen fra Tøndervej i Skærbæk. Forældrene er ifølge politiet begge misbrugere, og drengen blev født svækket og med abstinenser.

Ifølge politiet har forældrene muligvis søgt mod København. De kører i en mørkeblå Audi 100 fra 1992, hvor der på højre forhjul er påsat en stålfælg, mens de øvrige hjul har alufælge. Højre forhjul er påsat en stålfælg – foran mærket quatro - mørkeblå audi 100 årgang 92. Foran er påsæt mærket Quatro.

Faren, som er 35 år, beskrives som to meter høj, tynd og ranglet. Han har mørkt kort hår og skægstubbe. Han bar en sort t-shirt og joggingbukser. Moren, 34 år, er grønlandsk af afstamning, 170 cm høj og almindelig af bygning. Hun har sort skulderlangt hår og var iført en hvid top og sorte joggingbukser.
/ritzau/