Manden, som politiet har jagtet hele natten i forbindelse med skudepisoden på Christiania, er blevet anholdt. Den 25-årige mand blev skudt af politiet under anholdelsen. Hans tilstand er kritisk.

En ung mand ligger livløs på fliserne foran en opgang til en boligblok i Kastrup. Han er bleg og blodig, og ved siden af står kampklædte betjente fra politiets Aktionsstyrke med maskinpistoler. De giver den unge mand førstehjælp.

Det gik dramatisk for sig, da politiet torsdag morgen anholdt den mand, som er mistænkt for at have skudt to betjente og en civil borger på Christiania i København onsdag aften.

Politiets aktionsstyrke omringede den lejlighed i Kastrup, han opholdt sig, men da de forsøgte at anholde han, stak han af. Manden var bevæbnet, så politiet tog ingen chancer. De skød efter ham. Den mistænkte blev ramt og kritisk såret.

Klik her og se video hos localeyes

Desuden har politiet foretaget yderligere to anholdelser under nattens efterforskning.

Ved du noget om sagen og/eller den mistænkte? Så hører vi gerne fra dig på 1929@bt.dk eller på Facebook.

En gruppe civile betjente fra Task Force Pusherstreet forsøgte onsdag aften at anholde en mand på Christiania i København, da han pludselig trak et våben og skød. En betjent blev kritisk såret, da han blev ramt i hovedet. Hans kollega blev ramt i låret. Han er uden for livsfare. Det er også den civile, der som den tredje blev ramt af skudene.

Store politistyrker jagtede manden hele natten og torsdag morgen. Politiet efterlyste ham med billede, og torsdag morgen blev han anholdt under stor dramatik på en adresse i Kastrup.

Store politistyrker jagtede den mistænkte gerningsmand hele natten. Torsdag morgen blev han anholdt i Kastrup.
Store politistyrker jagtede den mistænkte gerningsmand hele natten. Torsdag morgen blev han anholdt i Kastrup. Foto: Mathias Øgendal
Vis mere

Politiets Aktionsstyrke havde omringet hans opholdssted sted, men da en betjent råbte ham an, forsøgte han at flygte. Den mistænkte var bevæbnet, og politiet skød mod ham.

Foto: Uffe Weng
Vis mere

Foto: Uffe Weng
Vis mere

Der efterforskers videre i sagen, og Den Uafhængige Politiklagemyndighed er underrettet og overtager efterforskningen.

Derudover ønsker politiet ikke at fortælle mere om anholdelsen.

»Vi kan ikke kommentere yderligere på tingene lige nu,« siger politikommissær ved Københavns Politi, Lars Krabbe.

/Ritzau/