Persiennerne er rullet ned, lyset lukket ude. Sprækkerne er få i det hvide hus med den sorte garage, der opbevarede Helsingør-familiens hemmelighed. En fire-årig søn, skjult for verden. Men åbner sprækkerne sig, vælter sandheden om en isoleret familie ud.

På toppen af en bakke i Helsingør, snor en stille villavej sig rundt i et sving. En villavej, der i august var vidne til en storstilet politiaktion, hvor betjente til deres egen overraskelse . En dreng, der aldrig har set andet end væggene i sine forældres 124 kvadratmeter store hus.

For forældrene Lisbeth Eliasen og Jens Valbek Jørgensen havde gemt ham væk der. Skjult ham. Ingen vidste, drengen overhovedet var født. Heller ikke naboerne, der sjældent så noget til familien, der også gemte sig selv væk bag tunge persienner, tæpper for vinduer og terrasse og en port, de sjældent bevægede sig ud af.

Men den hemmeligholdte søn er tilsyneladende ikke det eneste, der adskiller familien fra de andre naboer på vejen.

- Jeg har ikke selv haft nogle problemer med familien. De holdt sig for sig selv, og jeg så dem aldrig. Men jeg ved, de har haft problemer med naboerne, der boede neden for dem på bakken. De kunne ikke sammen. Så de overvågede dem, holdt øje med dem. Til sidst endte naboerne nærmest med at flygte, fortæller Dan Nielsen, der har boet ved siden af familien i tre år.





Ikke overrasket

Kun fire gange har han set dem gå udenfor deres dør. Ofte kun, når der skulle pusles med bussen i indkørslen eller fjernes ukrudt.

Artiklen fortsætter under billedet

Dan Nielsen, nabo til familien.
Dan Nielsen, nabo til familien. Foto: Michael Bothager
Vis mere


- Jeg var ikke overrasket, da jeg hørte, de havde skjult en søn. Jeg har hørt om de andre gange, de har fået tvangsfjernet deres børn, men det er da en forfærdelig sag, siger Dan Nielsen og kaster et blik gennem den stille regn over mod den sorte garage.

Også andre naboer har lagt mærke til, at familien angiveligt har gang i overvågning. Og det er noget, der skræmmer. Skræmmer så meget, at de ikke vil tale om det af frygt for, at familien vil vende sig mod dem.

Kanvasdragt og halggevær
- Jeg har set dem stå med videokameraer og filme naboerne, mens de var iført kanvasdragter med hætter lukket helt tæt rundt om ansigterne, fortæller en anden nabo, der har boet på villavejen længe nok til at se tre af familiens børn blive tvangsfjernet.

- Man ser dem stort set aldrig. De handler enkeltvis, men oftest er det konen, der gør det. Så åbner porten, og hun kører ud, handler og kommer hjem igen. Så lukker porten, og så ser man ikke mere til dem, siger naboen.

Men ifølge naboen har det ikke altid været sådan.

- Indtil for cirka ti år siden opholdt familien sig også udenfor hjemmet. Men noget ændrede sig der, og siden har de holdt sig væk fra andre.

Hvad der skete, ved naboen dog ikke. Men det har ifølge en anden nabo angiveligt også ført til andre, underlige episoder.

- En nytårsaften, da nogen fyrede noget fyrværkeri af her på vejen, kom manden pludselig stormede ud af huset med et haglgevær og råbte, at de skulle stoppe, fortæller naboen og fortsætter:

- Ellers er familien fuldkommen indelukket og isoleret bag de nedrullede gardiner. Og sådan har det altid været.