En 4-årig dreng blev fundet i en garage til dette hus på Skovgårdsvej i Helsingør. Ingen vidste, han eksisterede - udover forældrene, som skjulte ham for omverden.
En 4-årig dreng blev fundet i en garage til dette hus på Skovgårdsvej i Helsingør. Ingen vidste, han eksisterede - udover forældrene, som skjulte ham for omverden. Foto: Nils Meilvang
Lisbeth Eliasen, mor til den tvangsfjernede fireårige dreng M, giver nu for første gang lyd fra sig, siden M blev opdaget tilfældigt under en ransagning og straks tvangsfjernet fra hjemmet i Helsingør den 9. august i år.

Hun raser desperat mod Helsingør Kommune på sin hjemmeside www.lisbetheliasen.dk.

I et omfattende tekstmateriale beskriver hun blandt andet, at M havde læsioner i ansigtet, samt blodudtrædninger i øjnene, muligvis efter kvælning, da hun fik lov at se ham første gang efter tvangsfjernelsen.

- Min søn var desværre allerede blevet meget anderledes fra den dreng, som jeg og hans far har opfostret, skriver hun efter et samvær den 30. august og forklarer, at M havde et stort sår under håret.

- Derudover havde M sår under næsen og havde små sprængninger dybt i huden under sine øjne, som hvis han havde været udsat for kvælningsforsøg eller fået mad galt i halsen, skriver Lisbeth Eliasen.

Hun forklarer, desuden at M havde ondt i tænderne og derfor havde svært ved at spise, samt sagde ’av av’, når han satte sig ned og havde voldsomt hård mave.

BT


Helsingør kommune afviser fuldstændig Lisbeth Eliasens anklager.

- Det er slet ikke rigtigt. Barnet har ikke haft det sådan. Jeg betragter det som moderens reaktion på, at hun står i den situation, som hun gør, siger kommunaldirektør i Helsingør kommune, Bjarne Petersen.

Han er ked af, at Lisbeth Eliasen nu kommunikerer via sin hjemmeside.

- Du må tænke på, at vi har forsøgt at få kontakt til den familie siden 1999. Vi har ønsket dialog om de andre børn også, som de har haft, men det har ikke været muligt, siger han.

Efter tvangsfjernelsen af deres yngste søn er forældrene blevet sigtet i sagen efter en paragraf i Straffeloven, der kan give op til to års fængsel.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.