Opdateret: Identiteten på pigen er kommet frem. Det kan du læse i en artikel på BT lige her.

En ukendt engelsktalende teenagepige er ved flere lejligheder blevet spottet, mens hun vandrer rundt i den italienske hovedstad Roms gader, og teorierne om, hvem hun kan være, fyger rundt på internettet.

En af teorierne er, at hun er Madeleine McCann, som forvandt fra et ferieområde i Portugal i 2007, skriver britiske Metro. Siden har hele verden været mystificeret over, hvad der er blevet af den lille engelske pige, og nu mener nogle på hjemmesiden 'Missing Persons of America,' at det kan være Maddie, som hun bliver kaldt i folkemunde.

I dag ville Madeleine være 13 år.

På hjemmesiden er der lagt flere billeder op af en pige, der går rundt i Roms gader. Lokale fortæller, at hun taler engelsk og ikke italiensk, og hun har samme hår- og øjenfarve som Maddie.

Embla Jauhojärvi er i dag 22 år og bor hos sin familie igen.
Embla Jauhojärvi er i dag 22 år og bor hos sin familie igen. Foto: Missing Persons of America
Vis mere

Foto: Privat
Vis mere

»Jeg ved ikke engang, om hun er amerikaner. Jeg har set hende i Roms gader. Hun sover udendørs og har mentale problemer, tror jeg,« siger Lorena Kollobani ifølge den amerikanske hjemmeside.

Hun understreger, at det ikke ser ud som om, pigen er vant til at leve på gaden, da hun ikke tigger og tager imod penge og 'opfører sig pænt.'

Sådan så Embla Jauhojärvi ud på billederne, der blev delt på internettet sidste år.
Sådan så Embla Jauhojärvi ud på billederne, der blev delt på internettet sidste år. Foto: Missing People America
Vis mere

Derimod virker hun ifølge lokale 'forvirret, traumatiseret eller psykisk syg,' og hun er ikke glad for at være i kontakt med andre mennesker, står der på siden for forsvundne amerikanere.

Den ukendte pige reagerer på navnet Maria, men ifølge det britiske medie har hun givet politiet flere navne.

Men lige så mange, der spekulerer over, om det er Maddie, afviser, at det kan være hende. Blandt andet har hun ikke Maddies karakteristiske fejl i øjet, som du kan se, hvis du sammenligner billeder af de to piger ovenfor.