Den forsvundne Heidi Jepsen var fire år, da hun i april 1979 forsvandt sporløst fra sin bopæl i Kolding.
Præcis samme alder havde engelske Maddie McCann, da hun i maj 2007 forsvandt sporløst under en ferie med forældrene på den portugisiske Algarve-kyst.
Men dermed hører lighederne i de to forsvindingssager - og især efterforskningsindsatsen - i det store og hele op. Mens hele verden stadig er optaget af den mere end nu 10 år gamle gåde om Maddies forsvinden, døde offentlighedens interesse i Danmark for Heidis skæbne stort set ud efter et halvt års tid.
Det frustrerer den tidligere operative chef i PET, Hans Jørgen Bonnichsen, der fra sit tidligere arbejde i Rigspolitiets Rejsehold i sin tid var med til intenst at efterforske Heidis forsvinden i Kolding. Han oplevede på nærmeste hold, hvordan befolkningens interesse for den lille pige forsvinden hurtigt døde ud i den danske befolkning.
»Mens ingen mere interesserer sig for Heidi, kender næsten alle internationalt til Maddie, som hele verden spejder efter. Der er brugt over 100 mio kr. på eftersøgningen af Maddie, 29 opdagere fra Scotland Yard er stadig på sagen, store fodbold- og showbiz-stjerner har opfordret til, at gerningsmanden skal melde sig, og der er udlovet en dusør på 2,5 mio kr. I Heidi-sagen er der næppe brugt to mio kr. på eftersøgningen, og fra Rejseholdet var der dengang 10 opdagere på sagen, som man bare må erkende i dag er død og kold,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.
I sin nye bog »Glem ikke Heidi - Efterforskerens veje og vildveje« nævner han tilmed som eksempel, at selv en tidligere leder af en nu nedlagt eftersøgningsgruppe under Rigspolitiet i 2007 i forbindelse med Maddie-sagen udtalte til en dansk avis, at der heldigvis ikke fandtes uopklarede sager i Danmark med forsvundne børn, hvis man så bort fra sagen om Basse - en tre måneder gammel baby, der i 1966 forsvandt fra en barnevogn i Odense og aldrig er blevet fundet.
I samme forbindelse antyder Bonnichsen også, at et forsvundet barns sociale status i nogle tilfælde - i hvert fald i udlandet - har vist sig at have betydning for mediernes omtale af sagen og dermed også omfanget af den indsats, som myndighederne sætter i værk for at få fundet barnet.
Det var eksempelvis tilfældet i Tyskland i foråret 2016, da to drenge - tyske Elias og flygtningen Mohammed - forsvandt næsten samtidigt. I eftersøgningen af Elias blev der under stor offentlig bevågenhed indsat 1800 politifolk i en omfattende eftersøgning med blandt andet politihelikoptere med avanceret teknik. Eftersøgningen af Mohammed var langt mere begrænset og foregik hovedsageligt i nærområdet ved det flygtningecenter, hvorfra han forsvandt.
Politiets efterforskning rettede sig i Mohammeds tilfælde desuden meget hurtigt mod familien som de mulige gerningsmænd, men det viste sig, at både Elias og Mohammed var blevet bortført og misbrugt af den samme gerningsmand, inden han slog drengene ihjel.
