Haster til populær feriepark: Lægehelikopter landet
En mand er kommet til skade efter han brugte en vandrutsjebane i Jesperhus Feriepark.
En mand er kommet til skade efter han brugte en vandrutsjebane i Jesperhus Feriepark.
Akutbiler og ambulancer er hastet afsted til Jesperhus Feriepark på Mors.
Det skriver TV 2 Nord.
Ifølge mediet er en lægehelikopter også ankommet til stede, men det vides ikke, hvad der er sket.
Vagtchef ved Midt- og Vestjylland Politi fortæller til mediet, at de ikke er blevet kaldt ud til stedet.
Henrik Munksgaard, der er direktør i Jesperhus, fortæller til TV 2 Nord, at alt tyder på, at en gæst ikke har brugt en vandrutsjebanen korrekt.
Videre fortæller han, at livredderne hurtigt var hos manden, og at han er ved bevidsthed.
Efter ulykken er han fløjet med lægehelikopteren til Skejby.
Den pågældende vandrutsjebane er lukket indtil videre.
»Det vigtigste er bare, at manden og hans familie har det godt,« siger direktøren til mediet.