Har været væk i over 13 timer: Har du set Charlotte?
Politiet beder offentligheden om hjælp til at finde Charlotte, der har været væk i over 13 timer.

Politiet beder offentligheden om hjælp til at finde Charlotte, der har været væk i over 13 timer.

Mandag aften søgte Sydøstjyllands Politi med hunde i Vejle efter Charlotte, som de var bekymrede for.
Omkring klokken 21 søgte politiet området omkring Grejsdalsvej og Grejsdal kirkegård.
I den forbindelse opfordrede politikredsen beboere i området til at kigge efter hende i deres haver.
Tirsdag morgen oplyser politikredsen igen ud, at de ikke har fundet kvinden, som har været væk i mere end 13 timer.
»Sydøstjyllands Politi leder fortsat efter Charlotte og søger i området omkring Grejsdalsvej og Grejsdal Kirkegård.«
»Vi beder borgere i området om at være opmærksomme og kigge efter Charlotte på deres egen grund, herunder i haver og skure,« skriver Sydøstjyllands Politi.
Har man set Charlotte eller har oplysninger om, hvor hun befinder sig, så bedes man kontakte politiet på 114.
Charlotte beskrives som en kvinde, 60-65 år, almindelig af bygning, langt hvidt hår.