Manden, der søndag er blevet fundet død ved Knippelsbro i København, er den samme, som politiet søndag morgen efterlyste.

Det bekræfter Københavns Politi via Politi Update.

Manden blev sidst set i Inde København natten til lørdag.

De pårørende i sagen er underrettet, og politiet mistænker ikke på nuværende tidspunkt, at der skulle være foregået en kriminel handling.

Københavns Politi oplyste tidligere søndag eftermiddag til B.T., at man havde fundet en død mand i havnen ved Knippelsbro.

Først nu bekræfter politiet så, at manden er den samme, som ham, man har ledt efter siden lørdag nat.