Københavns Politi er lige nu på arbejde omkring Islevholm i Brønshøj.

Det forklarer vagtchef Anders Halkjær til B.T.

»Anmeldelsen er kommet 21.01. Vi er til stede derude og er i gang med at undersøge et mistænkeligt forhold.«

Vagtchefen forventer desuden, at man fortsat vil være til stede i noget tid endnu.

Han bekræfter yderligere, at et hold dykkere er blevet tilkaldt.

Derudover er der ingen andre oplysninger i sagen.

B.T. følger sagen.