OPDATERING DEN 3. MARTS 2026: Østjyllands Politi har fundet og anholdt manden fra nedenstående efterlysning, og hans navn og foto er derfor slettet, da efterlysningen ikke er aktuel.
Østjyllands Politi efterlyser nu en 47-årige mand
Han er efterlyst i en sag om besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder og salg af narko.
Det oplyser politikredsen via Politi Update.
I forbindelse med den pågældende sag har politiet foretaget en ransagning på hans bopæl i Ørsted den 4. februar.
Her blev der blandt andet fundet skydevåben, ammunition og kokain. Manden var ikke hjemme ved ransagningen, og siden har han været efterlyst.
På trods af mange henvendelser har det dog ikke været muligt for politiet at få kontakt til ham.
En 26-årig er ligeledes sigtet i sagen og har været fremstillet i sagen.
