Midt- og Vestjyllands Politi beder nu om hjælp til at identificere en mistænkt gerningsmand til indbrud og tyveri.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Manden, der efterlyses med billede, er mistænkt for tyveri af cykel og for et indbrud i Ulfborg 12. november.

Politiet udsender følgende signalement:

Mand, mellemøstlig af udseende, almindelig af bygning, kort sort hår, sort fuldskæg.

Manden var iført sort vinterjakke med hætte og med stort kvadratisk logo på venstre overarm, blå jeans, sorte kondisko med hvide såler og snørebånd. Han medbragte en sort rygsæk.

Borgere, der har oplysninger om personens identitet eller opholdssted, bedes kontakte politiet på 114.