Østjyllands Politi beder om hjælp til at finde to mænd.

Det sker, efter politiet torsdag klokken 16.58 en anmeldelse om, at et tyveri i Bilka i Tilst havde udviklet sig til et røveri, da en vagt var blevet slået.

Det skriver de i døgnrapporten.

En patrulje kørte til stedet, hvor de traf to vagter, der forklarede, at de var blevet tilkaldt, da to mænd havde aktiveret tyverialarmen idét, de forlod butikken.

Vagterne fortalte, at de fik kontakt til mændene uden for butikken, og at de kunne se, at begge mænd havde tasker på, der stammede fra butikken.

Da de konfronterede mændene udenfor, slog den ene af mændene en af vagterne i ansigtet, inden de stak af fra stedet til fods. Herefter kontaktede vagterne politiet.

Ved undersøgelserne på stedet fandt betjentene en taske med tøj, der var stjålet fra butikken.

Vagten, der blev slået, var umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade.

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere og har i den forbindelse også indhentet overvågningsbilleder fra Bilka, hvor man kan se de formodede gerningsmænd, som formentligt har østeuropæisk baggrund.

Kan du genkende mændene på billederne, vil Østjyllands Politi gerne høre fra dig på 114.