Først et trykspark i brystet. Herefter en række knytnæveslag i hovedet.
Til sidst en tur på hospitalet for at få fikset de 'behandlingskrævende skader'.
Sådan kan man opsummere en tilfældig mands møde med tre unge mænd af anden etnisk herkomst end dansk tilbage i oktober 2025.
Manden skulle have toget hjem fra Københavns Hovedbanegård, men han nåede altså ikke videre, før han blev udsat for det voldsomme gruppeoverfald.
Han blev overfaldet på perron 7 på den store station, hvorefter de tre gerningsmænd stak af.
De blev senere anholdt, og fredag sidder de klar på anklagebænken i Københavns Byret.
Her skal offeret udtale sig i sagen, hvor de tre mænd er tiltalt for grov vold.
De nægter sig alle skyldige.

