Søvnløse nætter, samtaler med krisepsykologer, en kamp for at vende tilbage til en normal hverdag – og en underliggende frygt for, at det sker igen.
En familie i Hjallerup fik vendt op og ned på deres liv, da de en forårsaften i 2024 fandt deres 13-årige teenagedatter liggende død bag byens varmeværk, voldtaget og brutalt dræbt af sin fire år ældre ekskæreste.
Gennem pigens moster – og for første gang siden retssagen – taler familien nu offentligt til B.T. om tabet, om den skæbnesvangre aften og om dommen mod den i dag 19-årige gerningsmand, som tidligere på måneden satte midlertidigt punktum i forløbet.
Deres budskab er klart: Elias Mahamed Isaaq Shegow, som 4. juli blev idømt 12 års fængsel for blandt andet at kvæle og banke deres 13-årige pige til døde med en sten, har ikke fået en lang nok straf.
»Vi har oplevelsen af at være lidt i chok«, siger mosteren, som B.T. har anonymiseret af hensyn til et navneforbud på den 13-årige pige.
Hun udtaler sig på vegne af familien, herunder moren og bonusfaren, som fandt den afdøde pige for godt halvandet år siden.
Sammen har familien brugt tiden efter drabet på at bearbejde tabet af deres datter, niece og søster, der af mosteren beskrives som »livsglad«, »omsorgsfuld« og en kilde til »sjov og ballade«. De oplevede det som en mavepuster, da dommen faldt over Shegow i begyndelsen af juli.
For ligesom flere fagpersoner, B.T. har talt med, forstår de ikke, hvorfor han ikke blev idømt forvaring – en straf svarende til fængsel på ubestemt tid forbeholdt dømte, som anses for at være særligt farlige for deres omgivelser.
»Der er ikke noget, der gør det retfærdigt, at hun skulle dø, og der er intet, der gør, at hun kommer tilbage. Men det føles som den eneste måde at have en mulighed for at undgå, at det sker for andre,« siger mosteren.
Familien ønsker nu, at statsadvokaten vil anke dommen med henblik på at gå efter den hårdere straf, hvilket kan nås inden fredag denne uge. Håbet er, at en forvaringsdom kan forhindre Shegow i at komme ud om relativt få år og i værste fald begå et nyt drab.
Adspurgt om, hvad der skaber en frygt for, at han skulle gøre det, svarer mosteren: »Det er det indblik, vi har fået i, hvem han er. Og hvad han er i stand til.«
Hun beskriver den aften, hvor drabet på hendes niece fandt sted, som hun har fået den fortalt af pigens mor og bonusfar.
Shegow ledte dem selv på sporet af deres blodige, forslåede pige, som de på daværende tidspunkt savnede. Selv virkede han ifølge forældrene kølig, mens han foregav ikke at vide, hvor offeret var.
I virkeligheden havde han kort forinden - ifølge retten - voldtaget hende, slået hende, trampet på hende, kastet en belægningssten i hovedet på hende og til sidst overhældt hendes afdøde krop med cola.
Hvis hans egne gerninger havde gjort et stort indtryk på ham, kunne det ikke mærkes, siger mosteren. Han var rolig.
I retten har Shegow selv forklaret, at: »Det slog klik for mig. Jeg forsvandt ud af min krop. Kunne slet ikke mærke mig selv. Og så sortnede det bare«. Han afviser desuden at have voldtaget pigen.
Mosteren var til stede, da han afgav sin forklaring. I retten sad han meget af tiden »uden at fortrække en mine«, siger hun. Hun fik et indtryk af, at den, han primært havde ondt af, var sig selv.
Hendes pointe er, at Shegow mangler medfølelse, og at han er farlig. Sidstnævnte er ikke en vurdering, hun står alene med.
Retslægerådet, landets højeste lægefaglige instans, anbefalede således at idømme Shegow forvaring under retssagen. Rådet udtalte, at man fandt det påkrævet for at forebygge risikoen for, at han begår ny personfarlig kriminalitet.
På baggrund af en mentalerklæring konstaterede rådet, at den i dag 19-årige mand har 'dyssociale træk' og 'tilbøjelighed til at handle impulsivt og eksplosivt'.
I Retten i Hjørring blev et mindretal på fire nævninge dog nedstemt i ønsket om forvaring, og i stedet fik Shegow en straf på 12 år. Der blev i begrundelsen lagt vægt på hans alder. Han var tre dage fra at fylde 18, da han begik mordet – og dermed mindreårig.
Beslutningen om ikke at idømme Shegow forvaring kommer bag på den tidligere anklager Jeanette Wincentz Andersen, som har 40 års erfaring i anklagemyndigheden. Det har hun tidligere udtalt til Ritzau, og hun uddyber til B.T., at hun læner mod, at retten burde have idømt ham den noget strengere straf.
»Der var mulighed for at idømme forvaring, fordi det er meget, meget bestialsk, det han har lavet overfor den afdøde pige – plus at der var to andre ofre,« siger hun med henvisning til, at Shegow også er fundet skyldig i seksuelt overgreb mod en 14-årig pige og vold mod en anden pige.
Men, forklarer hun, når gerningsmænd er under 18 år, er retten generelt »meget tilbøjelig« til at anskue det som en formildende omstændighed.
Hvad er argumenterne for det?
»Det kan jeg ikke fortælle dig præcis, fordi jeg synes ikke selv, at det er en særlig formildende omstændighed, hvis man laver noget kriminalitet af den her art. Så kan jeg ikke se, at det er en formildende omstændighed. Men det har retten åbenbart lagt til grund, at det var,« siger hun.
»Og det er også derfor, jeg mener, at i denne sag burde man nok have idømt forvaring – dels på grund af kriminalitetens meget brutale art, og at der var tre forskellige ofre.«
Hun skeler samtidig til en sag fra 2012 om en James Schmidt, der som 17-årige fik omstødt en forvaringsdom for voldtægt og drabsforsøg i Højesteret grundet sin unge alder. Han blev i stedet idømt syv års fængsel, og da han kom ud i 2021, begik han rovmord på tre ældre mennesker.
»Det vil jeg sammenligne direkte med denne sag,« siger Wincentz Andersen.
»Nu får han en tidsbestemt straf på 12 år. Hvad sker der, når han bliver løsladt? Er der ikke overhængende risiko for, at der kommer nogle nye ofre?«
»Det er sådan, jeg vil argumentere overfor retten, hvis det var mig, der var anklager.«
Forsvarsadvokaten til Shegow, Mette Grith Stage, skriver i en mail til B.T., at byretten efter hendes opfattelse har »ramt rigtigt ved at idømme min klient en tidsbestemt fængselsstraf fremfor forvaring«.
Hun lægger vægt på klientens »unge alder sammenholdt med, at han ikke er tidligere straffet.«
Hun anfægter Wincentz Andersens sammenligning med den tidligere sag om James Schmidt.
Dels peger hun på, at Retslægerådet i Schmidts sag lagde vægt på 'tidligere seksuelle krænkelser', da de anbefalede forvaring. »Min klient er som nævnt ikke tidligere straffet,« skriver hun.
Derudover bemærker hun, at Schmidt kun fik syv års fængsel og ikke 12 år som hendes klient. 12 år vil give »væsentlig længere tid for Kriminalforsorgens eksperter til at 'arbejde' med ham, så ny kriminalitet forhåbentlig ikke bliver aktuelt, når han om mange år skal løslades«, skriver hun.
Torsdag vil hun drøfte med sin klient, om de vil anke dommen.
Tilbage i Hjallerup gør man sig ingen forhåbning om nogensinde at opnå en følelse af retfærdighed for den 13-årige pige.
»Hun fik ikke engang lov at nå at blive konfirmeret,« siger mosteren og fortæller, at tabet har taget hårdt på hele familien – særligt forældrene.
»Og måske er der nogen, der tror, at så rejser man sig bare lige igen. Men jeg kan være ganske i tvivl om, at de nogensinde bliver helt rejst igen.«