Tidligt onsdag morgen er der blevet begået hærværk mod Egyptens ambassade i København.

Det oplyser Københavns Politi til B.T.

»Ukendte gerningsmænd har i morges kastet nogle balloner med maling mod ambassaden,« siger vagtchef Henrik Stormer:

»Og så er der skrevet nogle slagord på facaden.«

tip os
Ved du noget om hærværket, så kontakt B.T. her!

Der skulle være tale om det arabiske ord for 'frihed' skrevet med spraymaling.

Anmeldelsen kom kl. 6.01, og Københavns Politi formoder, at hærværket er sket umiddelbart inden.

Ingen er altså anholdte i sagen, hvor der endnu intet forelægger fra de overvågningskameraer i området ved Egyptens ambassade.

Den ligger på Kristianiagade i københavnerbydelen Østerbro.