Københavns Politi fik torsdag en henvendelse fra en såkaldt magnetfisker, der havde fået en håndgranat ind med snøren. 

Magnetfiskeren havde torsdag været ude med metalsnøren ved Kastrup Fort på Amager, hvor håndgranaten, som var af ældre dato, blev hevet op af vandet. 

Det skriver TV 2 Kosmopol. 

Til mediet oplyser vagtchef ved Københavns Politi, at granaten muligvis er af ældre dato og fra krigstiden. 

Derfor tilkaldte politiet Ammunitionsrydningstjenesten (EOD), som sikrede håndgranaten.