Slotshaven Gymnasium i Holbæk blev tidligere fredag evakueret af politiet og brandvæsnet.
Det oplyste Midt- og Vestsjællands Politi.
Det gjorte de på grund af fund af et eksplosivt stof i et kemilokale på gymnasiet.
»Vi fik en anmeldelse 10.57 om, at noget æter skulle have krystalliseret sig, og det kan være eksplosivt,« sagde kommunikationsmedarbejder hos politikredsen Charlotte Tornquist.
Slotshaven Gymnasiums rektor, Brian Juul, fortæller, at de omkring klokken 13 fredag afventer rullemarie af »sikkerhedsmæssige årsager«.
»Men nu er skolen åbnet igen på, nær den naturvidenskabelige gang hvor vi afventer rullemarie,« siger han.
Der er normalt omkring 600 elever på gymnasiet, men i dag var der kun omkring 205 introelever på gymnasiet.
»Resten starter først mandag,« siger Brian Juul.
De 205 introelever er til gengæld gået på weekend nu, mens EOD, politiets bomberyddere, gør arbejdet færdigt.