En 16-årig dreng fra Midtjylland har tilstået, at det var ham, der 19. november voldtog en blot 10-åring pige i Gullestrup ved Herning.

Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt af Midt- og Vestjyllands Politi lørdag formiddag.

Drengen, der for en uge siden blev anholdt og fængslet i sagen, har endnu ikke formelt kendt sig skyldig, men han har to gange forklaret, at det var ham, der gennemførte den opsigtsvækkende voldtægt, som har skabt lynchstemning i Herning-forstaden.

LÆS OGSÅ: 

- Under en afhøring af den sigtede i sagen foretaget sent fredag eftermiddag afgav han en detaljeret forklaring svarende i al væsentlighed til den forklaring, som er afgivet af de to forurettede i sagen, oplyser vicepolitiinspektør Michael Kjeldgaard fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Fredag aften gentog den 16-årige dreng forklaringen ved et såkaldt indenretligt forhør i Herning Byret. Selvom han endnu ikke formelt set har kendt sig skyldig i sigtelsen om fuldbyrdet voldtægt, betragter politiet nu sagen som fuldt opklaret.

Da forklaringen i retten blev givet for lukkede døre, hemmeligholder politiet detaljerne i tilståelsen. Den skal dog på stort set alle punkter bekræfte forklaringen fra offeret og en veninde, der var sammen med hende kort før overfaldet.

LÆS OGSÅ: 

De to har forklaret, at de kom gåede sammen på et stisystem, da den 16-årige truede dem til at følge med ind i et grønt område.

Det lykkedes veninden at stikke af, hvorefter den unge mand gennemførte en fuldbyrdet voldtægt af den 10-årige. Politiet efterforsker, om den sigtede har forbindelse til to andre sager om voldtægtsforsøg, hvor fremgangsmåden ligner. Disse sager nægter han fortsat ethvert kendskab til.