Grusom sag: Kvinde mistænkt for at dræbe 4-årig søn
Politiet undersøger, hvorvidt kannibalisme var involveret i sønnens død.

Politiet undersøger, hvorvidt kannibalisme var involveret i sønnens død.

En grusom sag har chokeret store dele af Australien, hvor en 32-årig kvinde er anklaget for at have dræbt sin 4-årige søn.
Politiet undersøger også, hvorvidt kannibalisme har været involveret.
Lørdag mødte kvinden op på en politistation nord for Sydney, hvor betjente, der ransagede hendes bolig, dukkede op til et frygteligt syn.
Her fandt betjente liget af den lille dreng, som havde alvorlige skader på sin arm. Det skriver ABC News Australia.
»Jeg kan fortælle, at det var et ekstremt foruroligende syn,« lød det fra politiefterforskeren Chad Gillies fra Tuggerah Lakes Police Department på en pressebriefing i sagen.
Ifølge det australske medie undersøger politiet nu om kannibalisme var involveret i den 4-årige drengs død.
Den 32-årige kvinder er sigtet for mord i forbindelse med vold i hjemmet.
Af retsdokumenter i sagen fremgår det, at politiet fik en hastedomskendelse om at få foretaget retsmedicinske undersøgelser af kvindens mund. Her tillod retskendelsen politiet at indhente prøver fra kvindens mund samt podninger fra hende kinder.
En nærmere undersøgelse skal nu gennemgå underretningerne på familien til myndighederne.
Kate Washington, der er minister for familier og samfund kunne dog bekræfte, at relevante myndigheder har modtaget en række underretninger relateret til familien. Den sidste blev modtaget 18 måneder siden.
»Der er mange mennesker i New South Wales i dag, der spørger, hvordan det er sket, og om der kunnet have været gjort mere for at beskytte barnet,« udtaler hun.
Mindst 40 mennesker mødte op til en mindehøjtidelighed, hvor de efterlod blomster og legetøj til den lille dreng mandag eftermiddag australsk tid.
På en pressebriefing kunne politiet efterlyse oplysninger fra befolkningen om kvinden og barnet.
Den 32-årige kvinde og hendes 4-årige søn boede sammen – og ingen andre var tilmeldt adressen.