En kvindelig ansat i Superbrugsen i Skævinge blev torsdag morgen udsat for et groft røveri.

Omkring klokken seks brød to røvere ind i butikken, hvorefter de sparkede døren ind til det toilet, hvor den 52-årige kvinde befandt sig. De trak hende ud fra toilettet, hvorefter de bandt kvinden med strips og tape, oplyser Nordsjællands Politi.

De to mænd havde angiveligt planer om at plyndre butikken pengeskab, men da det ikke lykkedes, opgav de og kørte fra stedet i en sølvgrå BMW:

De to gerningsmænd beskrives som:

A: Mand af anden etnisk herkomst end dansk. Han er mellem 175 og 180 cm høj og havde et tørklæde for munden. Han var desuden iført sort tøj og lyse sko.

B: Mand af anden etnisk herkomst end dansk. Han er mellem 175 og 180 cm høj og bar tørklæde for munden. Han var iført sort tøj og mørke sko.