En 32-årig mand blev torsdag aften udsat for et voldeligt overfald med en flaske. 

Omkring klokken 23.30 gik politiet i Herning en anmeldelse om uro i Vestergade, hvor en 32-årig mand var blevet overfaldet af en større gruppe mennesker på omkring 10 til 12 personer. 

Det skriver TV Midtvest

»Han var blevet holdt fast og havde fået en masse slag. Blandt andet fik han et slag med en flaske,« udtaler Thomas Hald, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til mediet. 

Der er i forbindelse til overfaldet ikke blevet anholdt nogle gerningspersoner endnu, og det er fortsat uvist, hvad der lå bag overfaldet. Ifølge vagtchefen kræver det et større efterforskningsarbejde. 

Han kunne ydermere beskrive overfaldet som en sag i den 'grove ende', fordi den 32-årige mand blev overfaldet af en større gruppe. 

Den forurettede var efter overfaldet voldsomt forslået, men uden for livsfare.