Den tidligere præst, Ingelise Wagner, er onsdag blevet taget med af politiet i forbindelse med en sag om to dræbte gravhunde.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hun skulle angiveligt have skudt to gravhunde i en have på Lærkebakken i Rågeleje i NordsjællandEpisoden fandt sted i søndags omkring klokken 13, hvor beboere i området hørte hundeskrig fra præstens ejendom.
Ejeren af hundene tog kort over til ejendommen, hvor hun fandt de to gravhunde - den ene gravhund var allerede død, mens den anden døde nogle timer senere.
Skød andres hunde
Et vidne har ifølge B.T.s oplysninger set en af de nu døde hunde flygte hylende fra ejendommen, hvor præsten blev set løbende efter hunden ude på vejen.
Præsten stoppede dog sit forehavende og forsvandt ind på sin ejendom igen, da hun opdagede vidnet.
- Der er indgået anmeldelse i mandags om en episode søndag klokken 13., og jeg kan bekræfte, at der har været en sag om to hunde, som er aflivet, og det er på den adresse, som du har nævnt, og vi er i gang med en efterforskning, siger vagtchef Bruno Witting-Hansen fra Nordsjællands Politi til bt.dk.
- Der er en anmelder, som er ejer af hundene og en person, som vi afhører i sagen, siger Bruno Witting-Hansen.
Drabet af de to hunde skyldes ifølge B.T.’s oplysninger, at gravhundene tidligere har dræbt en eller flere af Inge-Lise Wagners mange katte.
En kilde oplyser overfor avisen, at der gennem mere end syv år har været uoverensstemmelser mellem ejeren af hundene og ekspræsten, fordi gravhundene mere end én gang har haft mulighed for at løbe frit rundt.Fandt adskillige våben
Episoden førte til, at tre betjente fra Nordsjællands Politi onsdag klokken 11.30 ransagede ejendommen. hvor præsten dog ikke var hjemme.
Betjentene havde en ransagningskendelse med og under opsyn af to uvildige vidner fra området gennemgik de ejendommen.
Ifølge B.T.'s oplysninger blev der fundet flere jagtvåben, kraftige luftgeværer, et automatvåben, lange sabler, knive og spyd samt en Magnum 357 revolver - dog uden tromlen.
Ført med til afhøring
I løbet af ransagningen dukkede Ingelise Wagner op og bidrog til politiets arbejde, som varede godt tre timer. Præsten blev efterfølgende ført med i patruljevognen
- Det er i forbindelse med efterforskningen, at vedkommende tages med til afhøring, oplyser vagtchefen Bruno Witting-Hansen til bt.dk.
- Vi fortsætter den videre efterforskning, og så må vi se, hvad det munder ud i, udtaler vagtchefen.