"Det aner han ikke...« Lene Glistrup tager øjnene fra rattet og vejen en brøkdel af et sekund og skæver et øjeblik kærligt til sin mand, der sidder på passagersædet.B.T. har lige spurgt, hvad det egentlig var, Mogens Glistrup sagde, som nu har kostet ham 20 dages fængsel for racisme.

Som de eneste er B.T. med i bilen på parrets godt halvanden time lange køretur fra familien Glistrups hjem i Virum til arresten i Vordingborg. Men det viser sig nu, at Mogens Glistrup godt ved, hvad det var, han sagde - og han gentager det glad og gerne.

Det, han mener, er kort fortalt, at muhamedanerne ikke bør bo i Danmark. Det kan han tale meget og længe om - og han er også dømt for det flere gange.

»Men hvis jeg kører i taxi inde i byen, kører jeg hellere med en muslim end med en dansker, dem kender jeg jo. Jeg kan godt lide at snakke med muslimer, og jeg kommer ofte i muslimske forsamlinger,« siger Mogens Glistrup, ofte suffleret af Lene Glistrup - for efter et hjerteanfald for godt to år siden er hans helbred ikke, hvad det har været.

»Han er ikke senil, men hjerteanfaldet har svækket ham,« siger hun.

Det viser sig også, da B.T.s udsendte må tage Mogens Glistrup i hånden og lede ham tilbage til parrets bil på parkeringspladsen i Vordingborg efter et toiletbesøg.

»Han har aldrig kunnet kende vores bil. Praktiske ting har han aldrig været god til,« siger hun.

Pakket til 20 dage
Ved bilen hanker Mogens Glistrup op i den lille kuffert, Lene Glistrup har pakket til de 20 dage i arresten. »Jeg ved ikke, hvad jeg skal lave i fængslet, jeg er jo bare en fange,« sagde han på køreturen om fængselsopholdet.

Og med Glistrups »fangepåklædning« - en slåbrok, som der »ikke var plads til i kufferten«, får udtalelsen et skær af patos og drama, som passer til situationen.

For øjnene af masser af kameraer går han og Lene hånd i hånd og spiser is i Algade i Vordingborg, inden Glistrup skal møde i arresten klokken 11.

Ægteparret Glistrup viser efter næsten 55 års ægteskab en helt uspoleret glæde ved hinanden, som er rørende. Den kom også frem med jævne mellemrum på køreturen.

Kan klare mediecirkus
»Vi mødte hinanden, da han var soldat på Jægersborg Kaserne. Jeg fik et par knapper fra hans uniformsjakke og lavede øreringe af dem. Jeg ved ikke, hvor de er blevet af nu,« husker Lene Glistrup med et smil.

Hun tager det mediecirkus, som begyndte klokken syv i går morges, da Se og Hør mødte til morgenkaffe og fortsatte hele dagen med B.T.-folk i bilen og rullende kameraer fra alle TV-stationer, med ophøjet ro.

»Det følger jo med, og jeg kan ikke lave om på ham - det er ligesom at tæmme en løve, det kan man ikke. Nogle gange ville jeg måske nok have ønsket, han havde sagt tingene anderledes, men så siger han, folk ikke kan forstå dem,« siger hun.

Og så ville hun nok heller aldrig have oplevet at skulle stå sammen med sin mand på Algade i Vordingborg og blive genkendt af alle.

Hjem uden at kende besøgstid
Hun ville måske heller ikke have oplevet at skulle kysse ham farvel og følge ham ind i arresten uden at kunne få at vide, hvornår hun må komme og besøge ham. Hun kan ikke ringe til ham, men hvis alt går vel, kan hun besøge ham i weekenden.

»Det var ikke sjovt at skulle aflevere ham dér. Og det var uforskammet, at jeg ikke kunne få ordentlig besked. Men det kan jo ikke nytte noget at hidse sig op over det,« siger hun med noget, der lyder som et langt livs erfaring.

chris@bt.dk