Politiets fund af ligdele i Vejen kan vise sig at få stor betydning for opklaringsarbejdet i sagen om drabet på en 42-årig mand.
For et lig eller dele af et lig vil generelt have meget stor værdi for politiets efterforskere, forklarer Bent Isager-Nielsen, tidligere chef for Rigspolitiets Rejsehold.
Han understreger, at han ikke kender de konkrete omstændigheder i den aktuelle drabssag fra Syd- og Sønderjyllands Politi, hvor offeret menes at være blevet dræbt i marts sidste år i Københoved syd for Vejen.
Men fra sine mange år i politiet ved Bent Isager-Nielseen, hvor vigtigt det er for efterforskningen at have fundet de nye ligdele.
»Hvis man skal sige det lidt firkantet, så er en drabssag uden lig virkelig op ad bakke for politiet. Liget er meget, meget afgørende. Det svarer lidt til en narkosag uden narko eller en bedragerisag, hvor ingen er blevet snydt: der mangler noget i ligningen.«
»Hvis man ikke har liget, kan der jo være tale om, at den savnede person bare er stukket af, har begået selvmord eller har skabt sig en ny identitet,« siger Bent Isager Nielsen.
I den aktuelle sag fra Vejen blev de første dele af liget fundet allerede i marts sidste år, og nu har man altså fundet yderligere ligdele i et krat i Vejen omkring 10 kilometer fra det første findested.
»Jo mere man som efterforsker har af liget, jo mere kan man komme videre sammen med kriminalteknikere og retsmedicinere. Ligdelene vil alt andet lige sige en hel masse: Hvor er de gemt, hvordan de er gemt, er de brændt eller gravet ned, hvordan er de parteret.«
»Alt efterlader spor, som man kan bruge til at sammenligne med eksempelvis et redskab, som man finder hos den eller de mistænkte: en sav, en fukssvans, en vinkelsliber eller hvad ved jeg,« forklarer Bent Isager-Nielsen
»Det gælder også fundet af ligdelene, når man holder det op med overvågningsmateriale, sporing af mobiltelefoner, mistænktes færden osv. Der er masser af oplysninger, som man kan få fra liget eller dele i liget i modsætning til ikke at have noget,« understreger den pensionerede chef for Rejseholdet.
Selv hvis et lig eller dele af det har ligget i naturen i lang tid, vil fundet som regel have stor værdi for efterforskerne.
»Naturligvis kan det påvirke noget, hvis eksempelvis ræve eller andre dyr har haft fat i det. Men alligevel kan dygtige retsteknikere få rigtig meget ud af det, som er tilbage. Nogle ting forsvinder ikke – som eksempelvis knogler eller et kranium med hul eller projektiler i.«
»Jeg har selv haft sager, hvor der ikke var meget tilbage, men alligevel kunne retsmedicinerne i en sag med et næsten mumificeret lig finde et spor af en økse i kraniet, som viste sig med held at kunne sammenlignes med en økse, som vi fandt under efterforskningen,« husker Bent Isager-Nielsen.
Han mener typisk, at det ikke er af lyst, men snarere af nød og håbet om ikke at blive afsløret, at en gerningsmand parterer en dræbt person.
»Min erfaring siger mig, at det oftest bunder i en praktisk vurdering af, at gerningsmænd i dag godt ved, at drab uden lig er svære for politiet.«
»Det med at partere et lig, brænde det, skille sig af med det – det øger alt andet lige sandsynligheden for, at man kan slippe afsted med det ved at forsøge at slette sine spor,« tilføjer Bent-Isager Nielsen.
Flere personer er blevet sigtet i sagen om drabet på den 42-årige polak. Den ene af disse blev anholdt under en langvarig politiaktion i Ribe, hvor betjente rykkede ud iført skudsikre veste og bevæbnet med automatvåben.