Der er en voldsom brand i gang på en landejendom på Mors i Nordjylland, hvor det har været nødvendigt at aflive dyr.

Ilden hærger i en staldbygning med en stor svinebesætning, hvor personalet nu bliver behandlet for røgforgiftning.

Brandalarmen lød kl. 16.42, og det lykkedes ikke at få alle grise ud fra den brændende bygning.

»Under redningsarbejdet blev ansatte dårlige af røgen fra branden, og en stor del af svinene er blevet aflivet,« siger vagtchef Rene Pagh fra Midt- og Vestjyllands Politi.

En person er derfor kørt til behandling på sygehuset på grund af røgforgiftning. Resten blev behandlet på stedet.

Det er endnu uklart, hvordan branden opstod på gården, der ligger i Redsted.

Beredskabet arbejdes stadigvæk på stedet.

Opdateres...