Natten til lørdag var der lige lovlig meget gang i gaden på Christiansgade i Aarhus Midtby.

Omkring klokken 00:42 affyrede ukendte gerningsmænd fyrværkeri foran Arresten i Aarhus. Der er angiveligt tale om flere batterier.

Arrestpersonalet ringede hurtigt til politiets vagtcentral, og der blev med det samme sendt flere patruljer frem til arresten.

Gerningsmændene var dog allerede væk, da patruljerne fra Østjyllands Politi kom frem.

Motivet for den noget utidige fejring er fortsat ukendt.