Fyns Politi efterlyste lørdag eftermiddag en 82-årig mand ved navn Poul Henning Jørgensen.

Men nu er han fundet.

Og efter omstændighederne er han i god behold.

Det oplyser Fyns Politi på Twitter.

»Han blev fundet af en hundepatrujle i forbindelse med en eftersøgning på en mark nær Gelsted. Vi takker for de mange tip fra borgerne og er lykkelige over for, at Poul er fundet,« skriver Politiet.

Poul Henning Jørgensen er svært dement og gik ved 13-tiden lørdag fra Plejecenter Gelsted.

Han beskrives som 160 centimeter høj, almindelig af bygning, har tyndt hvidt hår, var iført cowboybukser, en hvid/blåternet skjorte og træsko.

Fyns Politi har dagen igår og natten igennem eftersøgt ham uden held. Men nu er han altså fundet i god behold.