Har du set en sort/hvid vandscooter omkring klokken 20:30?

Så vil Fyns Politi gerne tale med dig.

Vandscooteren er set drive rundt uden fører på Nakkebølle Fjord mellem Faaborg og Svendborg.

»Ser man en vandscooter drive rundt uden fører, så kan det være, at den har revet sig løs, eller at der har været en fører på den (, der er faldet af, red.). Der er flere muligheder,« siger Milan Holck, vagtchef ved Fyns Politi.

Af samme årsag har man igangsat en søredning med helikoptere.

Har man oplysninger om vandscooteren, kan man kontakte politiet på 1-1-4.