Det kan være tiltrækkende at tilmelde sig til konkurrencer, når man kan vinde dyre præmier som telefoner og kosmetik.

Men når man pludselig finder ud af, at der er blevet trukket knap 500 kroner fra ens konto, ændrer billedet sig.

Det skete for 8000 danskere, der i perioden fra december 2015 til juni 2016 besluttede sig for at deltage i konkurrencen for fem kroner.

De vidste bare ikke, at de automatisk blev tilmeldt et abonnement til et datingsite til 499 kroner.

Det er en person nu blevet dømt for, skriver TV 2 Lorry.

Den 24-årige mand blev idømt tre års fængsel ved Retten i Roskilde.

To år og seks måneder er dog betinget.

Han nåede at svindle for 3.733.966 kroner, og de penge har retten konfiskeret.

Midt- og Vestsjællands Politi fortæller, at efterforskningen af sagen har været ”omfattende og kompliceret”.

'Dommen sender et klart signal om, at selvom det er let at lave bedrageri på internettet, så er det noget retten ser meget alvorligt på,' siger, Anja Liin, der er specialanklager ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Retten har lagt særlig vægt på det store antal, som blev svindlet og det enorme beløb, som direktøren svindlede sig til.

Den 24-årige har valgt at anke dommen til landsretten.