Fundet død: To anholdt for drab
En mand og en kvinde er blevet anholdt. Begge er sigtet for drabet på en 60-årig mand.

En mand og en kvinde er blevet anholdt. Begge er sigtet for drabet på en 60-årig mand.

OPDATERING: Østjyllands Politi melder torsdag over middag ud, at den 30-årige mand og den 34-årige kvinde fremstilles i et grundlovsforhør ved Retten i Randers klokken 15.
Onsdag klokken 12.02 fik Østjyllands Politi en anmeldelse en anmeldelse om, at en 60-årig mand var fundet død i sin lejlighed på Fenrisvej i Randers.
Flere omstændigheder gjorde, at politiet slog alarm og kaldte det mistænkeligt.
Efterforskningen førte onsdag aften til anholdelsen af en 30-årig mand, og ud på natten blev en 34-årig kvinde anholdt.
De er begge anholdt på adresser i Randers. Begge er sigtet for drab.
»Der venter stadig et stort efterforskningsarbejde i sagen med yderligere tekniske undersøgelser, afhøringer og indhentning af relevant videomateriale,« siger efterforskningsleder Flemming Nørgaard.
»I forbindelse med efterforskningen søger vi vidner, der har gjort iagttagelser omkring Fenrisvej i Randers fra tirsdag aften til onsdag middag. Hvis man for eksempel har set personer med mistænkelig adfærd, så må man meget gerne ringe til os.«