Ved du noget om sagen, så hører vi meget gerne fra dig. Send en mail på 1929@bt.dk eller skriv til os på Facebook.

Københavns Vestegns Politi er ved at undersøge tekniske spor efter fundet af et dødt spædbarn mandag. Særligt barnets tarme kan give politiet vigtige svar i spørgsmålet om, hvad der er gået forud for de makabre omstændigheder.

Det var byggearbejdere, der mandag eftermiddag ved 14-tiden opdagede liget af barnet, der var nedgravet i et boligområde i Glostrup.

Bygningsarbejdere fandt barneskelet i Glostrup mandag.
Bygningsarbejdere fandt barneskelet i Glostrup mandag. Foto: DANIEL DIMITRIJEVIC
Vis mere

Siden har politiet med blandt andet hunde og forsvarets ammunitionsrydningstjeneste sikret sig tekniske spor, der forhåbentlig kan hjælpe til opklaring af sagen.

Politi og retsmedicinere arbejder på at identificere barnet, klarlægge dødsårsagen og et ligsyn har indtil videre kun kunnet fastslå, at der er tale om et spædbarn. Barnets alder og køn er endnu uvist. Men det kan barnets tarme måske give svar på.

»Vi håber blandt andet at kemiske undersøgelser af spædbarnets tarme kan give os svar på, om det var et nyfødt barn eller om barnet havde taget næring til sig,« siger Ole Nielsen til TV 2.

Vagtchefen efterlyser i en pressemeddelelse vidner i sagen.

»Vi mangler stadig resultater af vores undersøgelser, før vi kan frigive flere detaljer. Men jeg kan sige, at vi har sat en omfattende efterforskning i gang for at opklare hændelsesforløbet. Har nogen viden om et forsvundet spædbarn, hører vi gerne fra dem,« siger efterforskningsleder Ole Nielsen, Københavns Vestegns Politi.

Kontakt Københavns Vestegns Politi døgnet rundt på telefon 4386 1448.

Politiet samt EOD (Ammunitionsrydningstjenesten) var tirsdag den 17. oktober tilstede ved Brinken i Glostrup, efter at nogle bygningsarbejdere mandag eftermiddag fandt et barneskelet i ved Brinken i Glostrup.
Politiet samt EOD (Ammunitionsrydningstjenesten) var tirsdag den 17. oktober tilstede ved Brinken i Glostrup, efter at nogle bygningsarbejdere mandag eftermiddag fandt et barneskelet i ved Brinken i Glostrup. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Politiet samt EOD (Ammunitionsrydningstjenesten) var tirsdag den 17. oktober tilstede ved Brinken i Glostrup, efter at nogle bygningsarbejdere mandag eftermiddag fandt et barneskelet i ved Brinken i Glostrup. (
Politiet samt EOD (Ammunitionsrydningstjenesten) var tirsdag den 17. oktober tilstede ved Brinken i Glostrup, efter at nogle bygningsarbejdere mandag eftermiddag fandt et barneskelet i ved Brinken i Glostrup. ( Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere