Det er en uhyggelig og ubehagelig sag, der onsdag morgen indledes i Retten i Helsingør.

Her sidder en 45-årig etnisk dansk mand tiltalt for en lang række krænkelser og overgreb mod blandt andre helt små børn.

Blandt andet mener politiet, at den 45-årige mand har udsat to plejedøtre, der har været mellem to og fem år ved gerningstidspunktet, for talrige fuldbyrdede voldtægter.

Der er flere voldsomme detaljer fra overgrebene, som B.T. af hensyn til ofrene ikke videregiver her.

Foruden voldtægterne af de helt små piger er den 45-årige mand også tiltalt for flere overgreb på en af hans datters veninder. 

Offeret, der på gerningstidspunkterne var mellem 15 og 17 år, sov flere gange hjemme i den 45-årige mands bopæl sammen med hans datter.

Og det er dér, at politiet mener, hun er blevet udsat for talrige overgreb.

Ved du noget om sagen? Så vil B.T. gerne høre fra dig. Skriv en mail på sebj@bt.dk.

Mere end fem gange – fremgår det af anklageskriftet – skulle manden have »ført sit blottede lem ind i munden på datterens veninde«, mens hun sov.

Under de episoder skulle manden også have fået sædafgang tæt på og på pigens ansigt, hvilket han har optaget fotos af. 

Manden er også tiltalt for voldtægt af et uidentificeret barn, hvor han har brugt et sovende barns hånd til at få sædafgang, hvilket han også har taget billeder af.

Der er samlet rejst tiltale for 52 strafbare forhold. Et enkelt omhandler besiddelse af seksuelt materiale med børn, og et omhandler grooming. De resterende 50 forhold er krænkelser eller overgreb på børn.

I tilfældet med grooming er manden tiltalt for at have forsøgt at opbygge et forhold med en pige, der var født i 2008, med henblik på at begå et overgreb.

I den forbindelse fremgår af det af anklageskriftet, at han inviterede hende på rejser, gav hende massage og udsatte hende for blufærdighedskrænkelse under et ophold på portugisiske Madeira.

Sagen indledes onsdag, hvor den kører som en nævningesag i Retten i Helsingør.

Anklagemyndigheden går efter at få den 45-årige mand idømt forvaring. Det er indespærring på ubestemt tid for folk, der vurderes at være særligt farlige.

Manden er beskyttet af et navneforbud, hvorfor det ikke er muligt at komme hans identitet nærmere.