Var du vidne til episoden, eller ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

En voldsom ulykke fandt lørdag aften sted ved Langebro i København. En eller flere vandscootere påsejlede ifølge politiet en båd, hvilket resulterede i, at to personer er afgået ved døden. Den sidste efter at være bragt til Rigshospitalet med svære skader lørdag.

Begge er ifølge efterforskningsleder ved Københavns Politi »yngre amerikanske kvinder«.

»Der er tale om den person, som var blevet bragt til Rigshospitalet, som vi beskrev i går. Begge de afdøde er yngre amerikanske kvinder. Og de pårørende bør være orienteret via det amerikanske konsulat,« oplyser efterforskningsleder og politiinspektør Jens Jespersen.

Lørdag vil otte personer blive fremstillet i grundlovsforhør. En af de personer er sigtet for at have ført den vandscooter, som forårsagede den voldsomme ulykke i havnen. I alt blev ni personer anholdt - en af dem er blevet løsladt igen.

»Jeg kan ikke komme med præcise detaljer om, hvad der skete. Dem fremlægger vi ved grundlovsforhøret, hvor en bliver sigtet for uagtsomt manddrab, mens de syv andre bliver sigtet for i grov kådhed, at have bragt andres liv i fare,« siger Jens Jespersen.

Københavns Politi oplyser på Twitter, at grundlovsforhøret finder sted klokken 13.00 i dommervagten i København.

Ulykken skete omkring klokken 19.43, og Politi og reddere er lørdag aften klokken 21.30 fortsat til stede.

Betjente arbejder ved Langebro i København, lørdag den 6. maj 2017. 
Betjente arbejder ved Langebro i København, lørdag den 6. maj 2017.  Foto: Uffe Weng
Vis mere

Efter ulykken sejlede personerne på jetski videre ud af havnen. Det er dog lykkedes Københavns Politi at komme på sporet af de formodede gerningsmænd, hvilket har ført til anholdelse af otte personer.

Det oplyser politiinspektør Jens Jespersen fra Københavns Politi til BT.

Politiet var kort inden ulykken blevet alarmeret af flere borgere, der fortalte, at der sejlede personer på vandscootere rundt i havnen, hvilket ellers er forbudt.

Politiaktion ved Brøndby Havn, lørdag den 6. maj 2017.
Politiaktion ved Brøndby Havn, lørdag den 6. maj 2017. Foto: Mathias Øgendal
Vis mere

Derfor var politiet netop kommet til stedet i patruljebåden, da ulykken skete. Kort efter ulykken stak personerne på jetskiene af.

»Vi observerer efter ulykken, at de sejler mod syd ud af havnen«, fortæller Jens Jespersen.

Politiet kører derefter ud til flere havne syd for København for at se, om de kunne finde de formodede gerningsmænd.

»I Brøndby Havn træffer vi nogle personer, der passer på beskrivelsen. Dem har vi valgt at frihedsberøve ind til videre«, siger politiinspektøren.

Det var her ved Langebro i Københavns Havn, at dødsulykken fandt sted lørdag aften omkring kl. 19.43. To yngre kvinder fra USA mistede livet, og flere andre passagerer i den ramte båd blev lettere kvæstet, da deres lejede båd blev påsejlet af en eller flere vandscootere.
Det var her ved Langebro i Københavns Havn, at dødsulykken fandt sted lørdag aften omkring kl. 19.43. To yngre kvinder fra USA mistede livet, og flere andre passagerer i den ramte båd blev lettere kvæstet, da deres lejede båd blev påsejlet af en eller flere vandscootere. Foto: Uffe Weng
Vis mere

Politiet vil i løbet af lørdagen og søndagen foretage forskellige undersøgelser, inden det besluttes, om de otte skal fremstilles i grundlovsforhør. Blandt andet vil man undersøge jetski, der har forbindelse til de anholdte, samt andet bevismateriale.

BTs mand på stedet fortæller, at de anholdte blev iført håndjern og hvide dragter.

Københavns Politi vil i forbindelse med ulykken meget gerne have henvendelser fra vidner, der overværede ulykken. Især efterlyser politiet videoer eller billeder af ulykken eller af de personer, der kørte på jetski rundt i havnen.

Voldsom ulykke ved Langebro i København. På billedet ses en båd, der angiveligt blev ramt i forbindelse med ulykken.  
Voldsom ulykke ved Langebro i København. På billedet ses en båd, der angiveligt blev ramt i forbindelse med ulykken.   Foto: Uffe Weng
Vis mere

Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.