En mistænkt er tilsyneladende blevet uskyldig dømt. Derfor skal flere tusind dna-sager tjekkes for fejl.

Efter mulige fejl i en retssag med dna-beviser har Rigsadvokaten og Rigspolitiet besluttet at gennemgå 3450 sager, hvor dna-spor har spillet en afgørende rolle.

Det skriver Anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Med gennemgangen vil Rigsadvokaten og Rigspolitiet finde frem til sager, hvor der er sket domfældelse, og hvor dna-beviset indgår i begrundelsen for domfældelsen.

De 3450 straffesager, som skal granskes, involverer 3430 personer.

Der er tale om sager, hvor dna-profilen for et bevis er typebestemt efter 16 dna-systemer, mens dna-profilen for personen i dna-registret er typebestemt efter ti dna-systemer.

Undersøgelsen bliver sat i værk på baggrund af en straffesag, hvor en person er blevet dømt for indbrud.

Her har dna-spor været afgørende. Efterfølgende har det vist sig, at den dømte formentlig ikke er skyldig.

Anklagemyndigheden har bedt om at få den konkrete sag genoptaget, fortæller rigsadvokat Jan Reckendorff.

- Nu kigger vi for en sikkerheds skyld på, om der skulle være andre, lignende sager, siger rigsadvokaten i meddelelsen.

Tidligere har der ikke været krav om, at dna-profiler skal opgraderes i sager, hvor en mistænkts dna-profil er tegnet ud fra ti dna-systemer.

Men da en undersøgelse på 16 dna-systemer kan gøre en forskel for vurderingen af en tiltalt persons skyld, skal der nu laves supplerende dna-undersøgelser, hvis dna har været afgørende for domfældelsen.

Gennemgangen af sagerne skal ske i de politikredse, hvor de enkelte sager hører til. Verserende straffesager og sager, hvor straffen endnu ikke er udstået, skal først under politiets lup.

Herefter prioriteres retssagerne, efter hvor alvorlige de er.

Kommer politiet frem til, at der er grund til at genoptage visse sager, skal sagerne forelægges for den regionale statsadvokat.

/ritzau/