Sexmonsteret Josef Fritzl, der spærede sin datter inde i en kælder i 18 år, fortæller, at han er født til at voldtage.

Voldtægt var uundgåelig, mener det østrigske sexuhyr Josef Fritzl, der er sigtet for at have holdt sin datter låst inde i en kælder i 24 år, hvor han voldtog hende og gjorde hende gravid syv gange.

I nye afsløringer fra en lækket psykiatrisk rapport, beskylder han moderens tyranni for at være skyld i hans syge sind, skriver Times.

'Jeg har indset, at jeg har et ondt sind. Taget i betragtning af, at jeg var født til at blive voldtægtsforbryder, så har jeg kunne kontrollere det i en relativ lang periode,' skulle Fritzl være citeret for at have sagt.

Det seksuelle misbrug af datteren var ikke første gang, Josef Fritzl begik seksuelle overgreb. Allerede i 1967 blev han idømt en dom for voldtægt mod en 24-årig kvinde.

Fik idé til rædselskælder under fængselsophold
Idéen til rædselskælderen under huset opstod, da Fritzl afsonede dommen for den første voldtægt. Han anså kælderen som den 'ideelle løsning' på at få aflad for hans syge fantasier.

Da han blev løsladt besluttede han sig derfor for at spærre datteren inde i kælderen. På den måde kunne han udleve sin onde side nede i kælderen, mens han levede et nogenlunde normalt liv sammen med sin nu 69-årige kone ovenpå.

Distancerede sig selv fra offer
Psykiateren, der har undersøgt Josef Fritzl, mener, at det har lykkedes ham at distancere sig selv fra sit offer ved at undgå at se hende i øjnene, når han voldtog hende.

- Hr. Fritzl kan sammenlignes med en vulkan. Under overfladen, der kan virke nærmste banal, er der et ondt strejf. Han er splittet mellem sine lyster, som han ikke kan styre, konkluderer Dr. Kastner i rapporten.

Retssagen imod den 73-årige Josef Fritzl, der står dømt for at have mishandlet og voldtaget sin nu 42-årige datter i rædselskælderen under sit hus, forventes at starte næste år.

Syv gange gjorde han datteren gravid, hvoraf det ene af børnene døde, mens de seks andre sammen med deres mor nu er i sikkerhed langt fra rædselskælderen.