Thomas Høiland drev i en årrække sit eget auktionshus og har været ansat som firmærke-ekspert hos Brunn-Rasmussens kunstauktioner.  Nu er han dømt for narkohvidvask og forsøg på afpresning.
Thomas Høiland drev i en årrække sit eget auktionshus og har været ansat som firmærke-ekspert hos Brunn-Rasmussens kunstauktioner.  Nu er han dømt for narkohvidvask og forsøg på afpresning. Foto: Jan Jørgensen

Østre Landsret valgte torsdag at skærpe straffen for en tidligere frimærkedirektør i Bruun-Rasmussen Kunstauktioner. Thomas Høiland skal et år og ni måneder i fængsel for hvidvask af narkopenge og forsøg på afpresning.

Han har svunget hammeren i nogle af de dyreste frimærkehandler i Danmark og plejet omgang med rige og kongelige. Men nu står det klart, at auktionslokalerne snart bliver skiftet ud med en fængselscelle.

56-årige Thomas Høiland skal et år og ni måneder i fængsel for hvidvask af 3,1 millioner kroner og for forsøg på at afpresse auktionshuset Bruun Rasmussen for 50.000 kr. Det skriver Ekstra Bladet.

Thomas Høiland mistede jobbet hos Bruun-Rasmussen, da byretten idømte ham otte måneders fængsel for narkohæleri. Nu er straffen blevet skærpet, og samtidig er Thomas Høiland blevet dømt for at have forsøgt at afpresse sin direktør i Bruun-Rasmussen.

I to sms'er udgav Thomas Høiland sig for at være en anden person med kendskab til sigtelserne mod ham. I beskederne skrev han, at hvis direktør Claus Poulsen ville stille med 50.000 kroner, kunne han 'holde historien fra forsiden'.

De 3,1 millioner hvidvaskede kroner stammede fra hash-bagmanden Peter Stig Hansen, der afsoner 10 års fængsel for indsmugling af ni tons hash fra Spanien. Hvidvasken foregik blandt andet ved, at Peter Stig Hansens kæreste, 36-årige Gerd Nyegaard Hansen, solgte en fiktiv frimærke-samling til Thomas Høiland. De penge, hun fik for frimærkerne, var i virkeligheden kærestens hashpenge. For pengene købte hun en landejendom i Fuglebjerg. Den bliver nu konfiskeret og overdraget til Staten.

I byretten lykkedes det Gert Nyegaard Hansen at overbevise retten om, at hun havde fået en meget dyr frimærkesamling af en fyr der hed Knud, som hun havde mødt på et værtshus i Roskilde. Den historie hoppede Landsretten imidertid ikke på, og hun fik derfor en dom på halvandet års fængsel, oplyser Ekstra Bladet.

Hvidvasken fandt sted i Thomas Høiland Kunstauktioner, som Thomas Høiland drev, før han blev ansat hos Bruun Rasmussen. Under retsagerne er det kommet frem, at det var likviditetsproblemer, der pressede den respekterede frimærkehandler ud i kriminalitet.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.