Ifølge en ekspert gør det seneste forsvarsforlig ikke nok for at dæmme op for truslen mod hackerangreb.
København. På slagmarken er lægefolk med et rødt kryds beskyttet mod fjendens kugler af Genèvekonventionen, men det er bestemt ikke tilfældet på den digitale slagmark.
Sundhedssektorer verden over bliver regelmæssigt ramt af cyberangreb, og ifølge en rapport Center for Cybersikkerhed (CFCS) er Danmark ingen undtagelse.
Truslen kommer blandt andet fra fremmede stater, og ifølge Carsten Schürmann, der er lektor i it-sikkerhed og hacking ved IT-Universitetet, har stater flere interesser i at hacke en sundhedssektor.
- Stater kan have en interesse i at få patientoplysninger, som kan bruges til at få mere viden om danskerne.
- Derudover kan stater få et indblik i, hvordan det danske sundhedssystem fungerer, så man kan styrke sit eget, siger han.
Af rapporten fremgår også, at følsomme oplysninger kan give en fremmed stat muligheden for at afpresse vigtige personer i det danske samfund.
Alvorlige angreb er tidligere sket i udlandet. Det skete blandt andet i maj sidste år, hvor det britiske sundhedsvæsen blev lammet af et omfattende hackerangreb.
Danmark er et af de fremmeste lande i forhold til digitalisering, men når det handler om sikkerheden, ser det anderledes ud.
I en FN-rapport ligger Danmark i den tunge ende i Europa og indtager en 34.-plads på globalt plan i forhold til cybersikkerhed og evnen til at passe på samfundet.
Det har ikke været muligt at få konkrete tal på, hvor mange angreb sundhedssektoren bliver udsat for, men ifølge en beretning fra CFCS har danske myndigheder været udsat for flere angreb.
I 2017 undersøgte CFCS 1168 it-sikkerhedshændelser mod myndigheder og virksomheder.
Størstedelen af dem var falske alarmer, men 19 var alvorlige angreb.
Implementeringen af den meget omtalte sundhedsplatform kan dog være med til, at flere hackere retter blikket mod Danmark.
- Der er kommet mange flere oplysninger ind i systemet, hvilket gør det mere attraktivt at hacke, fordi de tænker: "Hvis vi kan hacke os ind, har vi det hele", siger Carsten Schürmann.
I et forsøg på at dæmme op for den stigende cybertrussel vedtog Regeringen, DF, S og R i januar at afsætte 1,5 milliarder kroner til en dansk cyberstrategi i forbindelse med det nye forsvarsforlig.
Trods milliardindsprøjtningen er John Foley ikke imponeret.
Han er stifter af den uafhængige rådgivnings- og it-sikkerhedsvirksomhed Copits og har tidligere arbejdet hos CFCS.
- Den nationale strategi for cybersikkerhed er en papirtiger, der forsøger at give indtryk af, at FE (Forsvarets Efterretningstjeneste, red.) og Center for Cybersikkerhed har styr på og tager sig af samfundets og borgernes sikkerhed i cyberspace.
- Det er desværre langt fra tilfældet, idet strategien alene forsøger at beskytte og sikre de statslige institutioner.
- De tilkendegiver, at man for det meste kun skal rådgive og vejlede om angreb, der kan true statens sikkerhed. I samme åndedrag pålægger de alle andre at gøre noget effektivt uden selv at påtage sig samfundsopgaven eller ansvaret.
De 1,5 milliarder kroner tilføjes over de næste seks år.
/ritzau/
