Hendes far havde været forsvundet siden mandag.
Politiet havde ledt med både hunde og droner. Forgæves.
Så Frederikke Frankner var begyndt at frygte det værste.
Og lørdag ringede telefonen så.
Det var politiet.
Hendes 71-årige far var blevet fundet.
I live.
»Jeg kan slet ikke beskrive, hvad jeg følte. Jeg rystede over hele kroppen. Det er et vanvittigt mirakel. Nærmest som i en af de der film med happy end,« siger hun til B.T.
Hendes far blev fundet i en skov i Kulhuse.
Af en hund fra organisationen Missing People.
»Jeg endte med selv ikke at deltage i eftersøgningen, da jeg ikke ville kunne bære at finde ham død,« siger hun.
Frederikke Frankners far har en demensdiagonse.
Han blev set i Brugsen i Kulhuse tirsdag mellem klokken 13.30, og 19. Og siden havde ingen set ham.
Før lørdag.
»Han er virkelig en sej mand. Han har været i Livgarden for mange år siden. Ifølge blodprøverne havde han hverken indtaget vand eller mad siden mandag,« siger datteren, der har besøgt ham på sygehuset.
»Han sover næsten hele tiden, men jeg har da kortvarigt snakket med ham. Og han kan godt kende mig. Hans krop har været nedkølet til 33 grader, og han har tabt sig meget, så han skal igennem en del genoptræning. Men han ligger ikke på intensiv,« siger hun.
På turen til sygehuset søndag gik det for alvor op for hende, hvor stort et mirakel, det er.
»Det regnede vildt, da jeg kørte derop. Jeg sad bare og græd i bilen, for havde det været sådan et vejr i løbet af ugen, havde de ikke fundet ham i live,« siger Frederikke Frankner, der gerne vil takke alle dem, der har været med til at lede.
»Kæmpe tak til Missing People og de andre organisationer, men også til de mange borgere fra Kulhuse, der har deltaget i eftersøgningen. Også stor tak til politiet for det kæmpe stykke arbejde, de har udført. Som min søster sagde: 'sammen kan vi alt'. Det er nu bevist,« siger hun.