Et yderst eventyrlystent par valgte at have sex i fuld offentlighed på en legeplads på Parallelvej i Frederikshavn.

Men den hede akt har nu fået et alvorligt retsligt efterspil.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Martin Mow, til TV2 Nord.

Parret, der består af en 36-årig mand og en 40-årig kvinde, er søndag blevet sigtet for blufærdighedskrænkelse. 

De kan se frem til en bøde eller i værste fald en fængselsstraf for deres intime handlinger.

Politiet blev oprindeligt kontaktet af en medborger, der ringede ind klokken 22.47, efter at borgeren havde spottet parret i fuld gang på legepladsen.