Problemet var, at hans kone altid drillede ham.

Sådan forklarede den 30-årige korporal Peter Juncker under et krigsforhør i 1811.

Derfor var det også konens skyld, at de to en aften i løbet af sommeren var kommet op at toppes i en grad, så det forstyrrede den offentlige orden i den tætpakkede del af Odense, der i dag kaldes H.C. Andersen-kvarteret.

Selv havde han prøvet at undgå skænderiet, forklarede han.

Meningen var, at den såkaldte fedel, som Peter Junckers kone blev dømt til at bære i 1811, skulle være skamfuld at gå rundt med. Som det ses på denne fedel, der er en del af Nordjydske Museers samling, havde den blandt andet en klokke for at tiltrække opmærksomhed. Foto: Nordjyske Museer
Meningen var, at den såkaldte fedel, som Peter Junckers kone blev dømt til at bære i 1811, skulle være skamfuld at gå rundt med. Som det ses på denne fedel, der er en del af Nordjydske Museers samling, havde den blandt andet en klokke for at tiltrække opmærksomhed. Foto: Nordjyske Museer
Vis mere

Alligevel blev både han og konen idømt en straf, der var så slem, at han flere måneder senere forsøgte at tage livet af sig selv på et toilet.

Straffen gjorde i øvrigt så stort indtryk på H.C. Andersen, at han huskede den resten af sine dage.

»De havde nogle sindssyge straffe inden for militæret,« siger Camilla Pryds Schjerning, der er museumsinspektør ved Odense Bys Museer.

Skænderiet, der førte til den skamfulde straf over Peter Juncker og hans hustru, var heller ikke et fredeligt ét af slagsen.

»Hun fortæller, at han har revet hende i håret og kastet hende omkring, og han fortæller, at det er hende, der har været voldsom og har revet ham,« siger Camilla Pryds Schjerning.

Den slags var nærmest umuligt at skjule i et lille kvarter, hvor væggene var tynde og beboerne mange.

Derfor blev en officer tilkaldt for at føre Peter Juncker op til afhøring på hovedvagten, hvilket den uregerlige – og måske også fulde – korporal syntes var meget pinligt.

Så han stak af fra officeren.

På den måde endte han med ved et krigsforhør 10. juli 1811 både at blive dømt for at forstyrre den offentlige orden og for ikke at adlyde, da han efterfølgende blev forsøgt hentet.

I retsprotokollen med dommen over Peter Juncker og hans hustru står det beskrevet, hvordan de begge blev idømt en såkaldt skamstraf efter et husspektakel i det område af Odense, der i dag bliver kaldt H.C. Andersen-kvarteret. Foto: Odense Bys Museer
I retsprotokollen med dommen over Peter Juncker og hans hustru står det beskrevet, hvordan de begge blev idømt en såkaldt skamstraf efter et husspektakel i det område af Odense, der i dag bliver kaldt H.C. Andersen-kvarteret. Foto: Odense Bys Museer
Vis mere

Straffen for al den uorden var en tur i arresten, hvor Peter Juncker i seks dage skulle leve af vand og en lille smule brød.

I retten kom det frem, at han tidligere var dømt for slagsmål og havde været straffet med såkaldt krumslutning, hvor han i 12 timer skulle sidde sammenføjet i en slags gabestok.

»Civile slipper med bøder, men de militære bliver stadig straffet på kroppen – måske også fordi de er så skide fattige, at de ikke kan betale bøderne,« siger Camilla Pryds Schjerning.

Selvom det var hårdt for korporalen at komme i arresten, var det næsten værre for hans kone, der offentligt skulle udskammes ved højlys dag.

I to timer skulle hun gå igennem byen i en slags transportabel gabestok med en klokke på, som kaldtes en fedel.

Optrinnet blev overværet af den dengang seksårige H.C. Andersen, som senere både skrev om det i sine erindringer og i dramatiseret form.

Konens ydmygelse var alligevel for meget for Peter Juncker, som samme dag snød sine fangevogtere til at tro, at han skulle på toilettet.

I virkeligheden havde han fået øje på en kniv, som han diskret fik listet til sig og tog med ud på lokummet, hvor han efterfølgende forsøgte at skære halsen over på sig selv.

Aktionen lykkedes dog ikke, og den skamfulde Peter Juncker overlevede endnu et nederlag.

Hvis folk ikke havde nogen penge, kunne de i 1700- og 1800-tallet blive idømt en skamstraf, hvor de for eksempel skulle stå på et torv fuld af mennesker iført et halsjern, som kvinden på billedet. Foto: Odense Bys Museer
Hvis folk ikke havde nogen penge, kunne de i 1700- og 1800-tallet blive idømt en skamstraf, hvor de for eksempel skulle stå på et torv fuld af mennesker iført et halsjern, som kvinden på billedet. Foto: Odense Bys Museer
Vis mere

Men det skulle blive værre endnu, for han kom tilbage i fængsel, og i november samme år skulle han igen i retten – denne gang for at have forsøgt at begå selvmord.

»Han siger, at han bitterligt fortryder sin pludselige indskydelse, og at det ikke var noget, han havde planlagt,« forklarer Camilla Pryds Schjerning.

Alligevel blev Peter Juncker idømt seks år »i jern« som fæstningsslave i Nyborg Fæstning.

Det på trods af, at man aldrig fandt kniven.

»Kniven har Peter Juncker nok smidt i lokummet med vilje,« siger inspektør ved Odense Bys Museer Camilla Pryds Schjerning.