Københavns Politi efterlyser fortsat en borger, der forlod sit hjem i går.

Det gjorde han i nedtrykt tilstand og blev sidst set ved Amager Strand søndag morgen.

»Vi søger stadig,« siger vagtchef Rasmus Nielsen.

De kommer til at søge aktivt i området omkring Amager Strand senere i dag, når det er blevet lyst, oplyser han.

Manden er 68 år gammel, 182 centimeter høj og var i går iført en sort jakke med et svensk flag på højre ærme, samt sorte bukser med hvide striber.

Ved du noget, beder politiet dig kontakte dem på telefon 114.