Formanden for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Kåre Pihlmann, mener, at samtykkeloven, der kriminaliserer samleje uden samtykke, bør ændres.

Det siger han til Ritzau.

Han mener, at loven skal være frivillighedsbaseret og ikke samtykkebaseret.

- Vores holdning er jo den, at begrebet "frivillighed" er lidt lettere at forstå end "samtykke".

- Særligt hvis loven ligefrem indeholdt en definition på, hvad der ligger i frivillighed.

Som loven lyder nu, straffes man efter paragraf 216 for voldtægt, hvis man har samleje med en person, der ikke har samtykket til det.

Loven blev indført i 2021, hvor man før blev dømt for voldtægt for at tiltvinge sig samleje eksempelvis ved vold eller trussel om vold.

Kåre Pihlmanns udtalelser kommer, efter at Politiken i samarbejde med Aalborg Universitet har undersøgt, hvordan samtykkeloven virker.

Forskere fra Aalborg Universitet har identificeret 11 klare samtykkesager og 35 gråzonesager fra 2024.

I 64 procent af de sager, som forskere har identificeret som samtykkesager, sker der frifindelse.

I gråzonesager er andelen 40 procent.

Til sammenligning er det kun 21 procent, der frifindes i såkaldte klassiske voldtægtssager.

Politiken definerer gråzonesager som sager om overgreb, der kunne være blevet indbragt for retten under den tidligere lov, men hvor de fleste nok var endt med frifindelse.

Samtykkesager defineres som sager, hvor domstolene har svært ved at vurdere, hvad der er sket mellem to mennesker.

Formanden for Landsforeningen af Forsvarsadvokater mener, at loven skaber forvirring.

- Vi ser sådan set de samme problemer i loven, som vi har set hele tiden, og som vi også gjorde opmærksom på, dengang Folketinget indførte loven i sin tid.

- Det kan nemlig være en vanskelig situation at vurdere, hvorvidt der foreligger et gyldigt samtykke eller ej, siger Kåre Pihlmann.

Kåre Pihlmann medgiver, at den gamle lov skulle revideres, men han mener ikke, at det var den korrekte ændring.

- Vi tror, at et andet ord ville have bidraget til en større grad af klarhed om, hvor grænsen går, siger han til Ritzau.

I Politiken udtaler han, at domstolenes afgørelser i samtykkesager er for vilkårlige og afhænger af parternes optræden i retten.

Formand for Dommerforeningen Mette Lyster Knudsen mener dog ikke, at en ændring i loven ville ændre på, at troværdighedsbedømmelsen i sagerne stadig vil være det centrale.

- Jeg tror ud fra en praktisk synsvinkel, at det nok ikke ville ændre synderligt på situationen, siger hun til Ritzau.

/ritzau/