Lyt til artiklen

Forundringen er stor. Forståelsen lille. Roen ophøjet.

Sådan kan man kort opridse reaktionen hos forsvarer Ulrik Sjølin, der nu må konstatere, at han atter skal i retten i den meget omtalte dukkesag.

En sag, der ellers for to uger siden blev afgjort ved Retten på Frederiksberg. Til de tre tiltalte mænds fordel.

Alle blev de frifundet for at have fremsat trusler mod statsministeren, da de en januaraften i 2021 medbragte en Mette Frederiksen-lignende dukke og et skilt med ordene 'hun må og skal aflives' til en Men in Black-demonstration.

Men nu har statsadvokaten altså besluttet, at man vil have sagen prøvet ved de højere magter – ved landsretten.

»Jeg synes, at byretten er kommet med en utroligt velargumenteret dom. Derfor kan det undre mig, at man går videre med sagen.«

»Jeg har ikke den store forståelse for det, men ser med sindsro frem til det,« konstaterer Ulrik Sjølin, der er forsvarer for den ene af mændene.

Samme melding kommer på sms til B.T. fra Jonas Christoffersen, der ligeledes er forsvarer i sagen:

»Det overrasker mig, men vi er klar til en omgang mere i landsretten.«

Den tredje forsvarer i sagen oplyser til B.T., at man ærgrer sig over afgørelsen.

»Min klient er selvfølgelig ærgerlig over, at dommen er blevet anket, og at han skal bruge tid og energi på ankesagen,« oplyser Birgitte Skjødt.

Statsadvokaten begrunder beslutningen om at anke med, at der »efter deres vurdering ikke med byrettens dom er skabt tilstrækkelig klarhed over, hvor grænsen går mellem trusler og lovlige ytringer«.

Det er forsvarer Ulrik dog langt fra enig i.

»Nu har jeg selv siddet på det kontor, der vurderer, om sager skal ankes, og der har man jo altid skelet til byrettens dom og vurderet, om der er en kinamands chance for, at den kan gå en anden vej.«

Og den chance, mener Ulrik Sjølin altså ikke, er synderligt stor i denne sag.

»Jeg kan godt være nervøs for, om man principielt bare kunne synes, det er morsomt at få landsretten til at nikke eller sige nej til den her dom.«

»Man skal altså huske, at der sidder tiltalte i sagen også.«

Da to domsmænd og en juridisk dommer i midten af september besluttede at frifinde de tre mænd, var det blandt andet med henvisning til ytringsfriheden.

Og det faktum at offentlige personer, som statsministeren, må finde sig i mere end andre.

»En ytring er ikke i sig selv strafbar, fordi den kan forekomme stødende og aggressiv, og at det er muligt at opfatte den som en trussel om vold,« lød det blandt andet, da retsformanden læste begrundelsen op.

Retsformanden påpegede i samme forbindelse, at »forløbet omkring havde været urimeligt langt«.

Her dukken, der spiller hovedrollen i sagen.
Her dukken, der spiller hovedrollen i sagen. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Men in Black-demonstrationen, der dannede rammerne for sagen, blev afholdt 23. januar 2021 – og sagens hovedpersoner anholdt og sigtet dagen efter.

I første omgang blev de sigtet for højforræderi, der kan sende dømte bag tremmer i op til 16 år. Men så blev Statsadvokaten, der var inde over sagen, »klogere«, og den hårde paragraf er erstattet med en noget mildere en omhandlende vold og trusler mod offentlig person – statsminister Mette Frederiksen.

Anklageskriftet lå klar i august sidste år, men så startede et nyt forløb. For sagens forsvarere undrede sig: Hvem stod bag anmeldelsen?

Det spørgsmål er stadig ubesvaret. For både byret og landsret besluttede henover foråret, at det er uden relevans for sagen.

I alt var sagen over halvandet år undervejs. Og nu går tælleren så i gang igen.

Det er nemlig uvist, hvornår sagen kommer for landsretten.

»Jeg synes, det er rigtig, rigtig synd for min klient. Og så sætter det en stor fed streg under det, som justitsministeren nu også har opdaget: Systemet er brændt sammen,« lyder det fra Ulrik Sjølin, der afslutter:

»Berammelsestiden er alt, alt for lang. Og det er fra den tiltaltes stol ikke særlig optimalt.«