En kvinde, der gik en tur på Anslet Strand ved Haderslev, fik pludselig øje på noget, der lignede en landmine i vandkanten.

Hun tilkaldte derfor politiet, som bad EOD (Ammunitionsrydningstjenesten) komme og se på 'minen'.

Det viste sig dog, at være noget helt andet, skriver Sydjyllands Politi efterfølgende på Twitter.

»'Minen' viste sig at være en betonklods, som på ingen måde var sprængfarlig. Er fjernet fra stranden,« lyder det fra Sydjyllands Politi på Twitter.

Vagtchefen hos Sydjyllands Politi fortæller til B.T., at der kan være tale om foden fra en parasol eller et gammel fælg fra en folkevogn.

Han fastslår, at måden genstanden lå på, gjorde, at det lignede en mine meget, så der var ikke noget at sige til, at kvinden havde set det som en mine.

Forsvarets bomberyddere tog dog genstanden med, selvom den er ganske ufarlig.

»Den må siges at være total ufarlig, medmindre man taber den ned over tæerne,« siger vagtchefen med en smil på læben over telefonen.