Manden, der efter alt at dømme stod bag af en af de mest frygtelige hændelser i Danmark i nyere tid, Omar El-Hussein, blev fredag eftermiddag lagt i jorden ved den muslimske begravelsesplads i Brøndby.
Begravelsen startede tidligere fredag ved den traditionelle fredagsbøn i Det Islamiske Trossamfunds moské på Dortheavej i Københavns nordvestkvarter. Bønnen blev rundet af med en mindehøjtidelighed for Omar El-Hussein.
Den formodede terrorist, den 22-årige Omar El-Hussein, blev skudt og dræbt af politiet tidligt søndag morgen, efter han angiveligt havde dræbt to mennesker og såret fem betjente med automat-riffel.
Moskeen, hvor der er plads til 650 mennesker, var fyldt til bristepunktet og flere havde taget plads i gården udenfor, hvor der var rullet tæpper ud.
BT talte med Ziad El-Abdellah, som var kommet for at deltage i fredagsbønnen. Han så ikke noget galt i, at man denne fredag også skulle mindes Omar El-Hussein.
»At Omar er død i en speciel begivenhed gør ikke, at han ikke skal have lov at blive mindet og have en muslimsk begravelse,« siger Ziad El-Abdallah, der er ingeniør til BT.
Pressen havde ikke adgang til moskeen, men efter begravelsen forklarede Ziad El-Abdallah til avisen, at ceremonien var foregået i al stilfærdighed.
Han fortalte, at bønnen var foregået i al stilhed, men at weekendens skuddrab havde været på dagsordenen.
»Det handlede om den begivenhed, den uretfærdighed der nu herefter sker mod den muslimske befolkning, og det unuancerede billede af muslimer, som politikerne gerne vil have frem for at høste stemmer. Ellers talte vi om, at vi skal være en del af samfundet, og vi skal lære af det der er sket og forsøge at ændre retorikken, så vi kan tale sammen igen,« fortalte Ziad El-Abdallah.
Efter mindeceremonien kørte rustvognen til den muslimske gravplads i Brøndby, hvor han blev stedt til hvile i regnvej. Her mødte store grupper af unge mænd op, formummede bag tørklæde og hætter og uden større lyst til at tale med de fremmødte journalister.
»Ingen kommentarer« lød de fleste, men enkelte tog alligevel ordet. Enten for at forsvare retten til at bede for »en bror islam«, som de kaldte ham, andre benyttede muligheden for at plædere for hans uskyld.
»Det er et komplot. Jeg har ikke set beviserne mod ham. De siger altid, at det muslimer, som står bag. Muslimerne bliver syndebukke. Det her er en krig mod islam,« lød det fra en indigneret mand, som ikke ønskede sit navn i avisen.
En anden sagde:
»Jeg var her for at bede om tilgivelse for ham i dag som muslim. Jeg aner ikke, om han er skyldig eller uskyldig. Hvad skal man tro med alle de informationer, som kører rundt i medierne?«
Ingen ønskede deres navne i BT eller at blive filmet til lejligheden. Heller ikke en ung mand, som rent faktisk kendte Omar.
»Jeg kendte Omar - vi boede det samme sted. Men han er ikke, som han blev beskrevet i pressen. Han var en god dreng. Han var ikke terrorist, men en stakkel, som manglende hjælp. Det er alt, jeg vil sige,« lød det kortfattede svar, inden han hastede væk.
Politiet var til stede både ved moskeen og ved gravpladsen, men betjentene holdt sig på behørig afstand. Forinden var der rundsendt en besked på Facebook og de sociale medier, hvori »brødrene« blev opfordret til at forholde sig roligt under begravelsen.
