Fænomenet trainsurfing har ikke nødvendigvis kun noget at gøre med en særlig form for adrenalin. Meningen med den ekstreme hobby kan sagtens have en dybere betydning for nogle.
Det mener i hvert fald forfatter Peter Grønlund.
»Jeg tror, at det er en modreaktion på samfundet, hvor alting skal være så ufarligt som overhovedet muligt.«
Peter Grønlund har i en årrække beskæftiget sig med subkulturer og har tilmed også skrevet en bog om emnet.
B.T. fanger ham dagen efter, at to personer blev set trainsurfe på et metrotog i København. Trainsurfing er et begreb for personer, der kravler eller går rundt på tog, mens de tonstunge transportmidler er i bevægelse.
Det er ikke første gang, personer har udført stuntet 'trainsurfing', som to personer gjorde på et metrotog i København søndag. Det har eksisteret i Danmark siden 80'erne, og selvom Peter Grønlund ikke tøver med at kalde trainsurfing 'totalt farligt' og 'dumt', så ændrer det ikke på, at visse personer tiltrækkes af fænomenet, mener han.
»Det er jo et spørgsmål om at opsøge spænding i hverdagen, få det dér adrenalinkick og have noget at grine ad sammen. Det er en uautoritær form, hvor man selv bestemmer hvor og hvornår. For nogen er der bare ikke så meget spænding i at gå til fodbold eller håndbold,« mener Peter Grønlund og tilføjer:
»Men det er også et oprør med den ufarlige dagligdag, hvor alt skal foregå efter reglerne. Også selvom det er irrationelt, farligt og ikke giver mening.«
Peter Grønlund mener dog, at det kan være svært at forhindre fænomener i fremtiden.
For der vil altid være nogle, der ønsker at opsøge det.
»Dem, der gør, og også gjorde det på metroerne i går, følger formentlig med i medierne. Farligheden er de helt med på, men når det virker modsættende og lokker folk til, kan det jo være svært at gøre noget ved.«
Peter Grønlund har kun fulgt med i fænomenet udefra. Han fortæller afslutningsvis, at han ikke oplever en stigning i antal sager – men blot, at det stadig sker.
