I en række tilfælde betaler Politiforbundet for juridisk bistand til betjente, der er blevet sigtet eller tiltalt for at overtræde loven.

En af betingelserne er, at sagen drejer sig om handlinger foretaget i tjenesten.

Men handler det om blufærdighedskrænkelse, er der ingen hjælp at hente. Det samme gælder i de fleste færdselssager, oplyser forbundet.

Nogle gange ender det med, at Politiforbundet yder støtte, når medlemmet er fundet skyldig og dømt.

Det skete for eksempel i efteråret, da Østre Landsret fandt to ledere fra Københavns Politi skyldige i at have løjet over for en dommer.

Straffesagen om falsk forklaring for retten var en udløber af Tibetsagen.

Den handler om, at politiet - under påvirkning af Udenrigsministeriet og PET - hindrede borgere i at demonstrere og ytre sig blandt andet ved en kinesisk præsidents statsbesøg.

Indgrebene blev af politiet fulgt op med urigtige og vildledende svar til Folketinget om, hvad der var foregået.

Og oveni overtrådte en vicepolitiinspektør og en politikommissær straffeloven. De løj overfor en dommer, da de i et retsmøde tilbage i 2013 svarede på spørgsmål om politiets optræden, har landsretten fastslået.

I retsbogen står, at salærerne til forsvarerne på henholdsvis 90.735 kroner og 100.000 kroner plus moms "betales endeligt" af de to dømte.

Men Politiforbundet har altså taget sig af udgiften på i alt godt en kvart million kroner.

I Politiforbundet siger formand Heino Kegel, at sagen er speciel, fordi den indgår i noget større.

Tidligere har han om straffesagen udtalt, at "det er to bønder, der bliver slagtet på et skakbræt".

- Det er sjældent, at vi har betalt for juridisk bistand til et medlem, der dømmes. Vi prøver at køre det så stramt som muligt, og vi foretager en meget konkret vurdering af de enkelte sager, siger Heino Kegel.

Når Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) indleder en undersøgelse mod en betjent om et muligt strafbart forhold, vurderer Politiforbundet, om der kan gives tilsagn om at betale udgifter.

Og hvis anklagemyndigheden senere rejser tiltale, vurderes det igen, om betingelserne er opfyldt, oplyser forbundet.

Overordnet er der to betingelser.

Dels skal sigtelsen eller tiltalen dreje sig om en handling i tilknytning til en hændelse, som er sket i tjenesten eller i tilknytning til tjenesten. Og dels skal der være tale om en tjenstligt begrundet handling.

- Vores kolleger står tit i en situation, hvor de skal balancere på en knivsæg. Det kan for eksempel være i tilfælde med magtanvendelse, forklarer Heino Kegel.

I Dansk Fængselsforbund har man en anden praksis. Her ydes ikke økonomisk støtte til medlemmer, der tiltales og dømmes for handlinger foretaget i tjenesten.

- Nej, det gør vi ikke, skriver forbundets kommunikationschef til Ritzau.

Heller ikke Socialpædagogerne følger Politiforbundets politik:

- Vi hjælper ikke medlemmerne med deres straffesager, hverken juridisk eller økonomisk. Det er et privat anliggende, lyder meldingen.

Fra Dansk Sygeplejeråd har Ritzau fået dette svar:

- Vi har aldrig to sager, der er ens. Derfor varierer vores rådgivning og juridiske bistand også fra sag til sag, hvorfor vi ikke kan give et standardsvar på, hvordan vi hjælper vores medlemmer.

I Politiforbundet er pengekassen generelt smækket i, når det gælder sager om medlemmers overtrædelse af færdselsloven.

Men der kan dog gives støtte, når det handler om, hvorvidt udrykningskørsel har været berettiget. Og det kan også ske i tilfælde med uheld med tjenestekøretøjer, oplyser forbundet.

Hvor mange penge Politiforbundet bruger på juridisk bistand til medlemmer under anklage for lovbrud, ønsker man "af princip" ikke at svare på.

/ritzau/