En 39-årig beboer blev forbrændt flere steder på kroppen i forbindelse med flugten ud af sin lejlighed.

To andre beboere længere oppe i lejlighedskomplekset måtte fire sig ud af vinduet ved hjælp af sammenbundne håndklæder.

Det blev ifølge seneste døgnrapport fra Midt- og Vestsjællands Politi de umiddelbare konsekvenser, da der torsdag eftermiddag udbrød brand på Søndre Ringvej i Roskilde. 

Alarmopkaldet kom klokken 16.55.

Ifølge politiet kan branden være opstået i et el-løbehjul, der stod til opladning i den 39-årige beboers lejlighed.

Vedkommende sov på det tidspunkt, men vågnede på grund af branden og fik også sin hund med ud.

Flere andre borgere fra opgangen blev evakueret og samlet i et beboerhus, lyder det i døgnrapporten.